Voldsom opbremsning i Ruslands økonomi på vej –hvad kan det betyde for Ruslands fortsatte krigsførelse?

Af Michael Skovgaard

Rusland: Der er og har været mange gisninger om den russiske økonomi og Ruslands reelle tilstand. Mange analyser er udelukkende baseret på  Ruslands militære formåen et givent antal år frem i tiden – men det økonomiske aspekt er ofte fraværende. Lad os se lidt på et par tyske eksperters vurderinger. Først og fremmest Klaus Doorman fra portalen ostexperte.de, som rent faktisk har et kontor i Moskva. Her kan man i øvrigt også finde vigtige nøgletal og økonomiske analyser mht. Ruslands økonomi.

Ifølge ham er der følgende krisetegn: Aftagende økonomisk vækst, som vil blive forværret i 2026. En høj rente på 21 procent, som hindrer investeringer og forbrug samt en høj inflation, som først forventes at blive nedbragt til målet på 4 procent i 2026. Internationale institutter forventer – i modsætning til russiske – en total opbremsning i 2026. Den høje rente gør kreditter dyrere, og det bremser investeringer. En reel bølge af konkurser kan ventes på længere sigt. Den russiske økonomi er drevet af krigen i Ukraine. En reduktion af krigsproduktionen kan medføre lavere efterspørgsel og dermed svækkelse af økonomien. I øvrigt har den russiske centralbank selv ved flere lejligheder gjort opmærksom på de blinkende advarselslamper.  

I et interview i den tyske avis Der Tagesspiegel peger Janis Kluge fra Stiftung für Wissenschaft und Politik (SWP) på en række andre afgørende forhold. Før krigen i Ukraine levede Rusland „under evne“, da landet havde store såkaldte „velfærdfonde“ i kraft af høje indtægter fra olie og gas. De penge er brugt op.  Rusland sælger stadig olie i stor stil, men med en klækkelig rabat – det samme gælder flydende gas (LNG). Rusland forventede også at kunne sælge store mængder naturgas til Kina som erstatning for den manglende eksport til Europa, men det er heller ikke blevet til noget, da Kina holder igen. Senest har Indien skruet ned for køb af russisk olie som led i sanktionerne mod Rusland. Det fremgår af en artikel fra avisen Frankfurter Rundschau ultimo januar. 

Efter invasionen i Ukraine omstillede Rusland til krigsproduktion, som nu udgør 8 procent af Ruslands BNP. Dertil kommer høje lønninger til soldater, som ikke bidrager til produktionen som sådan, men derimod medfører mangel på arbejdskraft generelt, hvilket igen driver inflationen. Det betyder i praksis, at væksten er betinget af krigsproduktion alene, og at Rusland i realiteten lever „over evne“ i økonomisk forstand. Et andet aspekt er, at de russiske banker åbenbart er flinke til at yde kreditter til privat forbrug. Her mangler vi så helt konkrete data, som ikke umiddelbart er tilgængelige. På længere sigt vil de russiske eksportindtægter være afgørende, hvis balancen i økonomien skal genoprettes, og samtidig skal importen begrænses -dvs. den import som trods sanktionerne finder sted via andre lande.

Det kan man så sammenholde med alle forudsigelserne om, hvornår Rusland vil og kan være i stand til at angribe europæiske lande. Her er der igen mange spekulationer, som ikke bygger på reelle økonomiske fakta, men blot prognoser angående Ruslands militære formåen. Danske „eksperter“ fra især Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udtaler sig ofte og gerne – men tager lige så ofte fejl. Det har vi set nok eksempler på.