Trump efterlader EU på et sidespor, det næste spørgsmål bliver: Hvem bærer ansvaret for det?

Trump og Von der Leyen i 2020 Foto: The White House

Af Ota Tiefenböck

Ukraine: EU er ved at vågne op af sin krigsrus og forfærdelig tømmermænd tegner sig i horisonten. Tømmermænd som vil ramme de europæiske ledere, men allermest de helt almindelige europæere. Det bliver nemlig især de helt almindelige europæere, der i sidste ende vil stå med regningen for eventyret i Ukraine og de europæiske lederes fejlagtige og urealistiske beslutninger.

Den værste frygt for Donald Trumps tilgang til Ukraine begynder at gå i opfyldelse, og håbet om, at krigen i Ukraine blev afsluttet af et stærkt amerikansk pres på Rusland, svinder langsomt, eller snarere hurtigt, ind. Trump synes at foretrække en hurtig afslutning på konflikten selv på bekostning af betydelige indrømmelser til Ruslands præsident Vladimir Putin og efterlader sine europæiske allierede på et ydmygende sidespor. (læs løsning 3 i undertegnedes analyse fra 2023) Og imens Trump forsøger at iværksætte en diplomatisk indsats, har hans forsvarsminister allerede fortalt sine europæiske allierede, at det meste af ansvaret for enhver aftale om at løse konflikten vil falde på deres skuldre. Ifølge Bloomberg vil det dreje sig om svimlende udgifter. Ifølge estimater fra analytikere hos Bloomberg Economics kan beskyttelsen af Ukraine og samtidig styrkelse af de store europæiske staters hære kræve yderligere udgifter på op til 3,1 billioner dollars (læs 3.100.000.000.000 dollars) over de næste ti år.

Den slovakiske premierminister Robert Fico kommenterer det seneste udspil fra Donald Trump, og hvad der kommer til at ske, nøgternt og ganske klart på sin Facebook profil.

“Den russiske præsident Vladimir Putin……. vil sammen med den amerikanske præsident Donald Trump………, beslutte, hvad der skal ske i Ukraine. Ingen andre. Putin og Trump. Og man behøver ikke at have en universitetsgrad for at forstå, hvad der kommer til at ske. Præsident Trump vil kræve af Ukraine alt, hvad Biden gav til Ukraine i støtte i krigen. Han vil tvinge Europa til at købe endnu mere gas og olie fra USA og han vil fortælle sine NATO-allierede, at medmindre de brutalt øger deres forsvarsudgifter, for eksempel til 5 procent af BNP, så skal de glemme artikel 5 i NATO-traktaten. Præsident Putin vil stå tilbage med det territorium i Ukraine, som han kontrollerer militært og en garanti for, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO. Hvad med Ukraine? Det vil miste en tredjedel af sit territorium, sin mineralrigdom, det vil aldrig blive medlem af NATO, og der vil være fremmede hære på dets territorium. Præsident Zelensky vil bestemt ikke få en evig ære for det. Vi i EU kan bare se hjælpeløst til. Vi har os selv at takke for denne ydmygende opgave.”

Og Dmitrij Poljanskyj, Ruslands viceambassadør i FN sætter på X ydmygelsens krone på værket. “Europæiske lande har mistet deres ledende rolle i løsningen af ​​det ukrainske spørgsmål. Nu kan EU kun “stå i et hjørne og se på,” skriver han.

Reaktionerne på Trumps udmelding er foreløbigt forsigtige. De europæiske ledere Antonio Costa, Kaja Kallas, Donald Tusk m.fl. advarer på stribe imod, at hvis aftalen med Rusland sker uden EU, vil sådan en aftale ikke bringe en varig fred. Hvor meget det hjælper og hvor meget indflydelse de europæiske ledere overhovedet har på den internationale arena, det vil den kommende tid vise. NATOs generelsekretær Mark Rutte meddeler, at lederne i alliancen aldrig havde lovet Ukraine, at landet ville blive medlem af NATO, hvis det indgår en fredsaftale med Rusland, og naturligvis ikke glemmer at understrege, at vi skal opruste og bruge mere på vores forsvar.

Man hov? Var ikke en af grundene til krigen, at “et hvert land skal have ret til at vælge sine alliancer frit”? Var det ikke NATO, der åbnede op for Ukraine og Georgiens NATO medlemskab ved Bukarest topmødet i 2008? Er denne retorik allerede glemt?

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, som efterhånden ikke har mange flere kort at spille med, advarede torsdag, efter en samtale med Donald Tusk, Vesten mod at stole på Putin. “Jeg understregede, at Ukraine skal forhandle fra en styrkeposition og med stærke og pålidelige sikkerhedsgarantier, og at NATO-medlemskabet ville være det mest omkostningseffektive for vores partnere. En anden nøglegaranti er en seriøs investering i den ukrainske forsvarsindustri. Jeg advarede også verdens ledere om ikke at tro på Putins udtalelser om, at han er parat til at afslutte krigen,” skrev Zelensky på X.

Udsigterne for Ukraine og EU er ikke ligefrem at juble over. Ukraine vil stå tilbage med et totalt ødelagt land, hundredtusindvis af tabte menneskeliv, formentligt et ustabilt politisk situation og massevis af politiske slagsmål og ikke mindst en kæmpe udvandring. EU med en kæmpe regning og et problem, som generelt vil kræve nogle kæmpemæssige økonomiske og menneskelige ressourcer samt med en grænseoverskridende kriminalitet og ulovligt våbensalg af dimensioner.

Spørgsmålet, der melder sig er, var det det hele værd? Var afvisningen af diplomatiske forsøg før og efter efter Ruslands angreb den rette vej at gå? Var den blinde satsning på amerikansk strategi før og efter Ruslands angreb, indblanding i Maidan, den stiltiende accept af, at Minsk aftalerne i Østukraine ikke blev overholdt, og den barnlige påstand om, at “et hvert land skal have ret til at vælge sine alliancer frit”, den rette vej at gå? Var en påstand om, at Ukraine skal tilbage til grænserne fra 2014 realistisk? Var våben og krig i det hele taget den rette løsning?

Det er disse spørgsmål kommer til at melde sig i den kommende tid. Vi må kun håbe, at de europæiske politikere vil besvare dem med samme iver, som de har opfordret til mere krig og ødelæggelse. Vi bliver dog også nødt til at stille visse spørgsmål til medierne, som snart i tre år har belært deres læsere om, at krig er den eneste løsning af konflikten i Ukraine. Har de opfyldt deres rolle, og har de sådan, som uafhængige medier skal, informeret uvildigt og kritisk om konflikten og dens baggrund? Har deres valg af “uafhængige” eksperter levet op til de journalistiske principper? Mange spørgsmål, som vi må håbe, at få et svar på.

Share This