Velbekomme, flere insekter til europæernes borde

EU: En ny insekt-delikatesse kan nu bruges i europæiske fødevarer. Pulver fremstillet af hele melorm larver er nu blevet godkendt, som en såkaldt ny fødevare til europæere. Melorm larver udvider således rækken af tidligere godkendte ikke-traditionelle fødevarer såsom tørrede græshopper. Ifølge Europa-Kommissionen bidrager insekter i mad positivt til miljø og sundhed samt til at opfylde målene for Green Deal.
Det vil være muligt at anvende pulver fra behandlede melormelarver i en lang række fødevarer – fra bagværk, pasta, kager og kartoffelprodukter til mejeriprodukter og frugtkompotter, skriver eunews.
Det er op til forbrugerne at bestemme, om de vil spise insekter eller ej. Brugen af insekter som alternativ proteinkilde er ikke ny, og insekter spises jævnligt mange steder i verden, skriver Europa Kommissionen. Det er dog ikke alle, der synes om idéen, Italien har på trods af EUs bestemmelse forbudt at blande insekter i pasta og pizza, da brugen af insekter i mad ikke er foreneligt med det italienske køkkens traditioner. ota