Det var ikke russerne, der påvirkede præsidentvalget i Rumænien, det var et liberalt proeuropæisk parti

Calin Georgescu Foto: Focus Creștin

Rumænien: Den rumænske forfatningsdomstol besluttede i begyndelsen af december at annullere den første runde af Rumæniens præsidentvalg. Begrundelsen var “en TikTok påvirkningskampagne”, angiveligt iværksat fra Rusland, som angiveligt havde skaffet ekstra stemmer til vinderen af valgets første runde, den ultranationalistiske kandidat Calin Georgescu. De fleste europæiske medier overtog ukritisk meddelelsen om russisk indflydelse, men nu tyder alt på, at det ikke var russerne, der stod bag TikTok kampagnen, men derimod præsidenten Klaus Iohannis` tidligere parti, Rumæniens nationalliberale parti (PLN), skriver Snoop.ro, den rumænske avis Adevarul og flere andre medier.

En undersøgelse foretaget af skattemyndighederne har frikendt Kreml og afsløret, at den yderst effektive TikTok-kampagne blev finansieret af det liberale, proeuropæiske National Liberale Parti (PNL) i et forsøg på at slå en rival ud, en plan, der dog gav bagslag. Beviserne blev afsløret af National Agentur for Fiscal Administration (ANAF), Rumæniens skatteagentur. ANAF undersøgte betalingerne til influensers og fandt ud af, at betaling af influensers blev varetaget af det lokale kommunikationsbureau, Kensington Communication, hvis grundlægger var og tilsyneladende stadig er rådgiver for den nuværende præsident. Virksomheden Kensington Communication indrømmede over for det rumænske medie Snoop, at kampagnen blev betalt af PNL.

Omkring 130 influencers, udvalgt af Kensington Communications modtog et manuskript og formidlet til offentligheden kvaliteterne af en fremtidig præsident i en video. Nogle influencers skrev i kommentarerne til videoen fejlagtigt, “Calin Georgescu.” Kampagnen samlede 2,4 millioner visninger.

Rusland blev, umiddelbart inden valgets anden runde, anklaget for at kapre valgprocessen, selvom der ikke var fremlagt konkrete beviser. Det var nok til, at den rumænske forfatningsdomstol tog det hidtil usete skridt at annullere præsidentvalget. Den første annullering af valg i Rumænien i moderne historie har skabt en alvorlig politisk præcedens og sendt chokbølger gennem EU, da det potentielt underminerer Rumæniens demokratiske akkreditiver.

Præsident Klaus Iohannis blev i 2014 valgt som kandidat af PNL, og det var ham, der forsynede forfatningsdomstolen med analyse af efterretningstjenesterne, som angiveligt beviste russisk indblanding. Hans embedsperiode udløb den 23. december, men efter det annullerede valg og indtil et nyt præsidentvalg bliver afholdt, fortsætter han med at vogte over demokratiet i Rumænien. ota

Share This