Ukrainsk politiker indstiller Trump til Nobels fredspris
Ukraine: Det ukrainske parlamentsmedlem for Zelenskys parti Folkets tjener og formand for det udenrigspolitiske parlamentariske udvalg Oleksandr Merezhko har indstillet den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump til Nobels fredspris for 2025. Den ukrainske lovgiver har ifølge ukrainske medier allerede sendt det relevante brev til den norske Nobelkomité.
“Jeg er overbevist om, at Trump har ydet et væsentligt bidrag til verdensfreden, og at han kan gøre mere i fremtiden,” citerer Kyiv Independent fra Merezhkos brev.
Trump ofte har været udsat for kritik i Ukraine, da ukrainerne frygter for, at han kunne presse landet til at afstå territorium til Rusland eller gå med til Kremls betingelser. I brevet nævner Merezhko også Trumps formidling af aftaler mellem Israel og muslimske lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Sudan under hans første periode som præsident.
Merezhko blev spurgt af Kyiv Independent om årsagen til Trumps nominering til Nobelprisen, og da indrømmede han, at han ønskede at bruge den “til at få Trumps opmærksomhed, så han kan hjælpe Ukraine med at overleve.” ota