Sanktionerne over for Rusland og andre, nytter de?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: EU planlægger at indføre en ny 16. sanktionspakke rettet mod Rusland. USA har netop indført sanktioner mod yderligere 275 navngive personer og virksomheder, der ikke følger USA. At sanktioner langt fra altid virker efter hensigten har været kendt i årtier.

Rusland har iflg. opgørelser også fra IMF og EBRD uanset sanktioner haft en økonomisk vækst på over 3 pct. i 2023 og formentlig på samme niveau også i 2024 og 2025. Det sker samtidig med nærmest nulvækst i eurozonen og negativ vækst i Tyskland. Rusland slås, som nævnt i mreast.dk, med et meget højt renteniveau og store prisstigninger. Landet mangler arbejdskraft. Væksten skyldes et godt stykke ad vejen den stigende våbenproduktion. Der tales, som i andre lande, ligefrem om “militær neo-keynesianisme”. Negativ vækst og regulært økonomisk sammenbrud er der ikke udsigt til.

At den russiske økonomi overlever, omend ikke i bedste velgående, skyldes, at Rusland fortsat er i stand til at skaffe sig store indtægter via eksport og at omgå sanktionerne. De fleste lande uden for Europa tager ikke del i de vestlige sanktioner og tjener på import af ret billig af olie og gas fra Rusland, fx Indien og Kina. De centralasiatiske lande tjener store penge takket være krigen i Ukraine og de vestlige sanktioner. Når vestlige virksomheder trækker sig fra Rusland bliver de i stort tal erstattet af virksomheder fra netop Centralasien, selv inden for IT og logistik. Iflg. beregninger fra Oxford Economics oplever landene i Centralasien rekordhøj vækst, og i Armenien er den eksempelvis på 6.8 pct. Turister fra Rusland vælger i stigende grad at hold ferie i lande ikke mod vest, men syd. 

I 2023 importerede EU, trods sanktioner, varer fra Rusland for over 50 mia. euro. Ikke dårligt i betragtning af, at Rusland fører krig i Ukraine. Russisk olie finder i høj grad vej til Kina og Indien via “skyggeflåder”, der skønsmæssigt er på 600 til 1.000 tankskibe. Her forarbejdes den og bliver derefter sendt til Europa. Alene i 2023 importerede Tyskland (russiske) olieprodukter fra Indien svarende til 451 mia. euro! Det indiske raffinaderi Jamnager i  Gudzarat er verdens største og forarbejder 1.4 mio. tønder om dagen. Indtil videre er den russiske pipeline gas til Europa vokset med 15 pct. i 2024. 

Hertil kommer eksport af store mængder  russisk  gødning og aluminium til også vestlige lande. Den største importør af kunstgødning fra Rusland er Polen! Vestlige selskaber holder sig bestemt ikke tilbage, heller ikke det polske Orlen og omgår selv vedtagne sanktioner. Flere europæiske lande friholder olie og gas fra Rusland for at undgå rationering og prisstigninger. Den tyske bilindustri og kemiske industri ville blive ramt endnu hårdere, hvis importen standser.  Ungarn er slet ikke den eneste “synder”, når det gælder omgåelse af sanktioner.  Orbán bliver ikke orienteret om Polen’s “ugerninger”, men han kender dem og skjuler ikke sin foragt for andres dobbeltmoral.