Putin afviser at lykønske Trump

Rusland præsident Vladimir Putin Foto: Kremlin

Rusland: Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ingen planer om at lykønske Donald Trump med sejren ved præsidentvalget. Det meddelte Dmitrij Peskov, den russiske præsidents talsmand.

“Lad os ikke glemme, at vi taler om et fjendeland, der direkte og indirekte er involveret i en krig mod vores land.” Ifølge Peskov har USA mulighed for at ændre sin tilgang til konflikten i Ukraine og bidrage til dens afslutning. “Vi får se, om det sker efter januar (hvor den nyvalgte præsident indsættes),” svarede Peskov til TASS.

Peskov lægger dog ikke skjul på, at Kreml er optimistisk, og den optimistiske reaktion på Trumps sejr er ifølge ham forståelig. “Man ved, at der under valgkampen også var udtalelser om hans fredelige planer på den internationale scene,” sagde han. ota

Share This