Igen en dansk ambassade i Bosnien 

Af Anders Stubkjær

Bosnien-Herzegovina: Efter knap 15 års fravær genåbner Danmark 1. november 2024 sin ambassade i Bosniens hovedstad, Sarajevo. Det bekræfter Udenrigsministeriet. Den nye ambassadør er Åge Sandal Møller, der kommer fra en stilling som souschef for ambassaden i Ankara. Det bliver interessant at se, hvad Danmark planlægger at opnå ved at opgradere sin tilstedeværelse i Bosnien – og dermed også på Balkan. En gevinst vil være, at det forbedrer den generelle mulighed for at holde fingeren på Bosnien, men også Balkans politiske puls. 

I kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine, har de politiske kontinentalplader skubbet sig. Hvor Bosnien og flere andre lande på Vestbalkan for få år siden kunne se langt efter et potentielt medlemskab af den Europæiske Union, så har den sikkerhedspolitiske situation fået EU til, om end uden den store entusiasme, at opgradere Bosnien til kandidatland. 

I opløbet til det kommende danske EU-formandskab og den igangværende EU-udvidelsesdebat burde en anden gevinst være, at en ambassade i Bosnien også vil give Danmark adgang til et bedre vidensgrundlag og netværk. 

Udfordringen er, at Bosnien er et plaget land, der i dag, snart 30 år efter krigens afslutning, står med betydelige udfordringer. Nogle af disse er, at der f.eks. ikke er iværksat nogen egentlig officiel forsonings-proces efter krigen. Derudover fokuserer den politiske elite primært på at tilfredsstille egne vælgergruppers etniske-nationalistiske interesser. Dette sker på bekostning af bredere samfundsinteresser. Konsekvensen er et politisk system, der er gået stort set i stå.

De konstante bosnisk serbiske løsrivelsestrusler koblet med den serbisk-russiske indblanding i landet er også med til at underminere den bosniske stats stabilitet og gøre Bosnien til den ene af de to primære konfliktområder på Balkan. Serbien-Kosovo konflikten er den anden. Netop fordi den politiske situation i Bosnien er så relativt uigennemsigtig, kan det i første omgang være svært at se store potentialer for danske virksomheder, selv om der burde være muligheder inden for klima- og energirelaterede spørgsmål.

Spørgsmålet er om Danmark formår at manøvrere sig ud af småstatsrollen og gøre en politisk forskel når Kongeriget lander i EU-formandssædet. Det er sket før. Det er dog et spørgsmål om Danmark overhovedet har ambitioner i forhold til at gøre en ekstra indsats, særligt i forhold til Balkan – og Bosnien. Et demokratisk opgør med den politisk elite i Bosnien og dennes nuværende etno-nationalistiske tunnelsyn kan formodentlig kun komme via et uddannet og ressourcestærkt civilsamfund. Måske er det på denne front, at en dansk ambassade har bedst chance for at yde et bidrag, hvis man ønsker at gøre en forskel og bidrage til f.eks. forsoning. 

Uanset hvad, så vil en genåbningen af ambassaden uden tvivl blive mødt med glæde af de godt 30.000 bosniere og set som et signal om en styrkelse af relationen mellem Danmark og Bosnien.