EU, NGO`er og koalitionspartnere afviser Tusks plan om begrænsning af asylrettigheder

Illustrationsfoto: Youtube

Polen: Polens premierminister Donald Tusk meddelte i sidste uge, at Polen agter at suspendere asylrettigheder i Polen, får ikke en god modtagelse i hverken EU eller blandt egne koalitionspartnere i den polske regering. 46 NGO` er, heriblandt Amnesty International og Greenpeace har ligeledes protesteret imod Donald Tusks planer.

Mandag påpegede talsmanden for EU-Kommissionen, at polsk suspendering af asylretten ville være et brud på europæiske traktater. Han sagde, at medlemslandene “har forpligtelser på EU og internationalt plan, herunder retten til at give adgang til asylproceduren”. Ifølge EU skal migration og asyl håndteres på paneuropæisk plan. “Vi skal arbejde på en europæisk løsning, der vil være modstandsdygtig over for hybride angreb fra Putin og Lukasjenko uden at gå på kompromis med vores værdier,” sagde talsmanden ifølge Notes from Poland.

Ligeledes Donald Tusks samarbejdspartnere i den polske regering er afvisende. Ifølge Szymon Holownia, som er formand for Sejmen, underhuset i det polske parlament, og leder af partiet Polen 2050, som er medlem af Tusks regeringskoalition er retten til asyl “hellig”, og at enhver suspension af den kun ville være tilladt i tilfælde af ekstrem forværring af situationen ved grænsen. “Sådan en streng begrænsning skal bestemt ikke bruges som ‘forebyggelse’,” skriver Holownia på sin Facebook-profil. “Vi har konsekvent holdt fast i, at sikkerhed er absolut altafgørende, men sikkerhed udelukker ikke menneskeheden,” tilføjede han.

Det venstreorienterede parti Levicas, Robert Biedroń, reagerede også kritisk på Tusks udmelding, og siger til polske medier siger, at Donald Tusk ikke havde konsulteret planen med koalitionspartnerne.

Donald Tusks forslag blev også fordømt i weekenden af ​​46 ikke-statslige organisationer. “Vi lever i vanskelige og usikre tider, hvor konflikter bryder ud over hele verden, og vi selv er på randen af ​​krig, men det fritager os ikke for vores menneskelighed og forpligtelse til at følge loven,” skriver organisationerne i en erklæring. ota

Share This