Første år med liberal regering i Polen, kun en brøkdel af valgløfterne indfriet

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Tirsdag den 15. oktober markerer Polen 1-året for valget, der gjorde ende på 8 år med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) ved magten og oprettelsen af en ny regeringskoalition ledet Donald Tusk. Det skorter naturligt nok ikke på analyser over det, der er hændt under den ny regering. Vurderingerne er mildt sagt forskellige alt efter, hvor skribenten befinder sig på den politiske skala. Polsk politik er bestemt ikke blevet mindre polariseret hen over det seneste år. Iagttagere har især hæftet sig ved to ting, for det første opgøret (på polsk: “rozliczanie”) rettet mod personer og institutioner arvet fra den forrige regering og for det andet den førte politik, spørgsmålet om  hvorvidt Tusk-regeringen har opfyldt valgløfterne. Der er efter bedste evne blevet renset ud i statslige institutioner, herunder i de statsejede medier og virksomheder. I den forbindelse har især justitsminister Adam Bodnar været i fokus. Flere topfolk fra den tidligere regering er udskiftet, en del er eller kan blive retsforfulgt. Især arrestationen af to tidligere PiS-ministre, Mariusz Kaminski og Maciej Wasik, i begyndelsen af januar måned vakte stor opsigt og debat. Begge var valgt til parlamentet for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Sagerne mod dem stammer helt tilbage til 2007, hvor PiS også havde regeringsmagten. Arrestationerne af de to eks-ministre fandt sted i forlængelse af en reception holdt i præsident Duda’s kancelli. Duda har benådet de to og afvist, at de bliver retsforfulgt. En “rule of law” krig er brudt ud også i Polen. Oppositionen anklager regeringen for brug af politistatsmetoder. EU har ikke reageret.

Et andet emne for debat er naturligt nok den politik, der er blevet ført over det sidste år. Har den ny regering levet op til, hvad der blev lovet under valgkampen? Her blev givet 100 valgløfter (“obietnic” eller ‘konkretow”), der efter planen skulle gennemføres i de første 100 dage efter regeringens tiltræden. Den slags valgløfter kender vi kun alt for godt i andre lande. Kun 13 skal være gennemført, 9 kun delvist, viser analyser. Værst er nok, at løfterne om friere adgang til abort og adgang for kvinder til piller “dagen efter” ikke er blevet holdt, meget på grund af uenigheder internt i den ny regering. Heller ikke højere skattefri bundgrænse, større ret til ferie og billige lån til at købe bolig er blevet til noget. Flertallet af polakker er derimod tilfredse med, at Polen nu kan modtage en stor del af de penge fra EU, der var blevet blokeret under den forrige regering grundet EUs sanktioner. Flertallet støtter en hård linje over for Rusland , men modstanden mod at modtage flygtninge fra Ukraine er vokset støt. Forholdet til Ukraine er ikke for godt, heller ikke under den ny regering. Tusk har ligefrem truet med at gå imod Ukraine’s optagelse i EU, hvis Kiev ikke anerkender og undskylder for massemordene på uskyldige polakker i det vestlige Ukraine under 2. verdenskrig. At polske bønder har blokeret grænseovergange for at forhindre transit af billig ukrainsk korn og fødevarer gjorde bestemt ikke forholdet mellem de to lande bedre, tværtimod. Et stort problem for Tusk’s regering er og vil være det meget store underskud på statens finanser, i 2025 forventes det at blive 57 pct. højere end i 2024. En væsentlig årsag  er de stærkt voksende udgifter til militæret, op til 5 pct. af BNP. Det problem kender vi  i andre EU-lande.

At dømme efter meningsmålingerne står regeringen og oppositionen ret lige i vælgeropbakning et år efter valget, dog med forskydninger inden for begge blokke. Venstreføjen, Polen 2050 og også Bondepartiet (PSL) har problemer med vælgerne, Donald Tusk’s Borgerkoalitionen (KO) klarer sig bedst af regeringspartierne. På højrefløjen er Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) presset af det stærkt populistiske parti Konføderationen. Partierne forbereder sig i øjeblikket til det meget vigtige præsidentvalg næste forsommer, hvor Andrzej Duda i henhold til forfatningen ikke vil genopstille. Det er uhyre vigtigt for regeringen at undgå, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) genvinder præsidentposten, for Polen har et semi-præsidentielt styre. Præsidenten har ganske store beføjelser, fx kan et præsidentielt veto kun omgøres af et kvalificeret flertal (60 pct.) i parlamentet. Taber regeringen præsidentvalg er valg i utide en mulighed. PiS lokker allerede nu PSL til at skifte side og indgå i en alternativ regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Taber PiS valget kan partiet blive sprængt  Partiet er allerede i dag ramt af ret alvorlige fløjkrige.