Draghi-rapporten, Europa’s nedtur

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Mario Draghi’s 400-sider lange rapport om EUs økonomiske udfordringer har skabt stor debat. At den bliver fulgt op af handling er ikke sikkert. EU har mistet sit “competitive edge”,  må “reinvest it-self”, halter efter USA og Kina. Sanktionerne mod Rusland har i høj grad ramt EU selv, haft en “boomerang effekt”. Rusland (og Kina) sælger stadig stål, titanium, gas, gødning og uran til vestlige lande.

Som fremgår af tallene neden for, er væksten Rusland’s nationalprodukt (BNP) for 2024 beregnet til 2.6., på niveau med USAs og væsentlig højere end i de større lande i EU. Rusland’s BNP er samlet højere end Tyskland’s og Japan’s. USA har scoret en stor “krigsdividende”. Eksporten af gas og våben til Europa’ NATO-lande er vokset markant siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022. I 1995 var produktiviteten i EU 95 pct. af USAs, i dag under 80 pct. Kina er verdens største “manufacturing country”, største producent af biler og grøn energi og har verdens højeste bruttonalprodukt (BNP) målt efter købekraft (PPP). Tyskland er nu det økonomisk svageste G-7 land.  Antallet er virksomhedskonkurser er i flere EU-lande oppe på det højeste siden 2015. Også Storbritannien er særdeles hårdt ramt. 

Landene i Central- og Østeuropa kæmper grundlæggende med samme problemer som landende i det “gamle Europa”. Især nedturen for den tyske økonomi har haft negative konsekvenser. Landene her er, som fremgår af en interessant analyse fra Wien Institut for Internationale Studier (WiiW), fanget i et “middle income trap”, dvs. økonomisk stagnation, der kun kan brydes via større satsning på forskning og udvikling. Landene har ikke levet op til målet om at bruge mindst 3 pct. af BNP på de to nævnte områder. 

Det har, skal vi tro internationale medier, skabt vrede, at Draghi slet ikke har inddraget eksperter fra Visegrad-landene i de grupper af rådgivere og eksperter, der har bidraget til rapporten. Europa er fortsat stadig et opdelt kontinent. Det er dybt beklageligt, mener man.

Beregnet BNP-vækst i 2024 (i pct.)

Tyskland.                O.6
Frankrig                  0.9
Italien                      O.8
Storbritannien        0.6
Japan.                     1.0
Rusland.                  2.6
USA.                         2.7
Kina.                         4.7

Samlet BNP, målt i mia. dollar efter købekraft-paritet (PPP), 2023

Kina.                34.643.71
USA.                27.360.94
Indien.             14.537.12
Rusland.           6.452.31
Japan                6.251.56
Tyskland.          5.857.86
Brasilien.           4.454.93
Frankrig             4.169.07
Storbritannien   4.026.24
Italien                 3.452.51

Kilde: EBRD, IMF/Verdensbanken