Politisk borgerkrig i Polen, også inden for Kaczynski’s parti

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Over årene har polsk politik været yderst konfrontatorisk. Konfrontationerne blev ikke færre, tværtimod, da Jaroslaw Kaczynski’s parti Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) i 2015 vandt både regeringsmagten og derudover præsidentposten. Regeringsmagten holdt i 10 år, frem til oktober sidste år. I dag er Polen ledet af en centrum-højre koalition med Donald Tusk i spidsen. Donald Tusk har renset godt ud i statsapparatet og de statslige medier. Præsident Andrzej Duda, valgt for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har dog så langt som forfatningen tillader det, nedlagt veto mod flere forslag fremsat af den ny regering. Det er derfor meget vigtigt for Tusk at vinde præsidentvalget næste forår.

Rafal Trzaskowski, borgmester i Warszawa, bliver formodentlig spidskandidat for Borgerkoalitionen (KO), der indbefatter Donald Tusk’s parti (PO). Han tabte knebent præsidentvalget i 2020 til Andrzej Duda.  Radoslaw Sikorski, der er Polen’s udenrigsminister, vil gerne være spidskandidat, men bliver det næppe. Trzaskowski vil formentlig kun være truet, hvis Donald Tusk skulle finde på at opstille eller mod forventning skulle vende rundt på en tallerken og gå imod Trzaskowski’s kandidatur.

Valget af spidskandidat er langt sværere for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Her tales om det, der mest af alt ligner en borgerkrig mellem forskellige fløje og personer i partiet. Før valget i oktober 2023 havde Kaczynski planer  om at trække sig tilbage som formand pga. alder og helbred, men valgte efter tabet af regeringsmagten at blive på posten for at undgå interne magtkampe om efterfølgeren. Kaczynski er 75 år. Det er, som vi alle ved, ikke en høj alder for politikere i USA. I Polen derimod har afgående politiske ledere gennem tiderne ikke haft så høj en alder. Wladislaw Gomulka var 65 år da han i 1970 blev tvunget fra magten, Tadeusz Mazowiecki, Polens første ikke-kommunistiske ministerpræsident, var 62 år i 1989, Jan Olszewski, efterfølgeren, 61 år i 1991. 

Næste valg til parlamentet skal efter planen først afholdes i 2027. Til den tid vil Kaczynski være rundet 78 år. Over det sidste år har Kaczynski været rodet ind i skandaler og affærer rejst i medierne og af den ny regering og ofte arvet fra de 10 år med regeringsmagten. Kontroversielle beslutninger er også blevet taget inden for partiet selv, fx omkring udnævnelse af personer på topposter i regioner, hvor PiS har flertallet.

Et nok så vigtigt stridspunkt er, hvem der skal være partiets spidskandidat ved næste præsidentvalg. Kaczynski foretrækker tydeligvis tidligere forsvarsminister Mariusz Blaszczak. Beata Szydlo, tidligere ministerpræsident, er på kant med Kaczynski og risikerer at miste sin post som næstformand/kvinde for partiet i forbindelse med partikongressen, der bliver afholdt  i november. Hun står ret stærkt i partiet, men det rækker næppe. Tidligere ministerpræsident Mateusz Morawiecki er også en mulighed. Han har den fordel at have egne penge til at føre valgkamp. Det er en fordel, da en kontrolinstans som tidligere omtalt i mreast.dk har besluttet at fratage partiet store millionbeløb i partistøtte med henvisning til tidligere uregelmæssigheder i partiregnskaberne. Morawiecki, tidligere regeringschef, er dog formentlig et “slidt ansigt” for polakkerne. Derfor overvejer nogle i partiet at finde et “frisk ansigt”, en yngre kandidat. Andrzej Duda var ret ukendt i den brede offentlighed, da han stillede op i 2015 – og sejrede.

Taber Lov og Retfærdighed (PiS) præsidentvalget i 2025 vil Tusk-regeringen trods indre uoverensstemmelser, formentlig kunne regere valgperioden ud, frem til 2027. Mange iagttagere mener, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) i så tilfælde vil blive delt. Den afgående præsident Andrzej Duda kan tænkes at oprette et nyt mere moderat højreparti sammen med Mateusz Morawiecki og kredsen omkring ham. Genvinder PiS præsidentposten vil Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), til den tid måske ledet af Blaszczak, formentlig gøre endnu et forsøg på at lokke Bondepartiet (PSL) væk fra Tusk’s regering. Det vil måske føre til et regeringsskift uden nyt valg til parlamentet.

Kort sagt, polsk er ikke alene stærkt konfrontatorisk, i højeste grad også uforudsigelig.