Bliver Slovenien’ s Marta Kos EU-kommissær?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Ursula von der Leyen har sit hold af nye kommissærer parat. De skal nu afhøres og (måske) godkendes af Europa-Parlamentet. Det er dog ikke en selvfølge. Normalt består nogle af de foreslåede ikke eksamen. En af dem der kan være i farezonen er Slovenien’s Marta Kos. Hun har udtalt sig kritisk om Ukraine’s EU-medlemskab og sagt, at “vi skal være kritiske over for Rusland, men ikke lukke døren til” (for forhandlinger). Det synspunkt støttes langt fra af alle 720 medlemmer af parlamentet, ja kan betyde at der vil være et flertal imod at anerkende hende.

Ukraine og Moldova er lige nu først i rækken af de ansøgerlande, har indledt forhandlingerne om EU-medlemskab. De er ikke i front, når det gælder opfyldelse af kravene til medlemskab (københavner-kriterierne), fx “rule of law” og bekæmpelse af korruption,  men til gengæld og i bogstavelig betydning i front i krigen med Rusland. Det lille og fattige Moldova har haft meget svært ved overhovedet at få stablet en forhandlingsdelegation på benene.

Marta Kos er også blevet beskyldt for årtier tilbage at have samarbejdet med Jugoslavien’s hemmelige politi, ja for at have været “informant”. Det afviser hun pure. Mellem 2013 og 2020 var Marta Kos Slovenien’s ambassadør i Tyskland. Hun måtte her trække sig fra posten anklaget for “ukorrekt adfærd” (“inappropriate management”). Marta Kos skal tidligere i år have afvist at stille op som mulig EU-kommissær, men ændrede holdning.

Litauen’ tidligere ministerpræsident Anorius Kubilus fra den kristelige gruppe i parlamentet (EPP) og Kaja Kallas, tidligere estisk ministerpræsident fra “Renew Europe” er kandidater til posterne som EU-kommissærer for forsvar og sikkerhed. En af deres opgaver bliver, forudsat de overlever parlamentets afhøring, at få etableret en europæisk forsvarsunion. De baltiske lande står en meget hård linje i forhold til Rusland. Det kan vække kritik. Von der Leyen har derfor bedt dem om at tage højde for de meningsforskelle, der råder i EU. På det seneste har Tyskland bevæget sig nærmere ønsket om forhandlinger om fred i Ukraine. Spørsmålet om Nordmakedonien, forhandlinger om optagelse i EU skiller også vandene. Meget skyldes her Bulgarien. Under møder i Bruxelles er stillet krav om, at Nordmakedonien anerkender bulgarere som et af statens “founding peoples”, og at landets sprog og identitet er bulgarsk. Det betragter Nordmakedonien’s ministerpræsident Hristijan Mickovski som en ydmygelse.