Ukraine’s invasion af Kursk, lykkes den?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Ukraines’s invasion af Kursk kom som en overraskelse, tilsyneladende også for Ukraine’s allierede. Udadtil afviser Washington i hvert fald at være oplyst om den på forhånd. Kursk er et lille område, udgør blot 0.005 pct. af Rusland’s samlede areal, men det ændrer ikke ved områdets symbolske betydning. Det er første gang siden 2. verdenskrig Rusland/Sovjetunionen er blevet angrebet på eget territorium. Om aktionen vil lykkes eller vi modsat bliver vidner til en strategisk fejltagelse (“blunder”) fra ukrainsk side diskuteres ivrigt. Det polske ugeskrift “Przeglad” bringer i en analyse et interessant bud på de målsætninger, Ukraine søger at opnå via overraskelsesangrebet:
1. Et reducere og helst helt eliminere det russiske “momentum”, offensiven i krigen.
2. Ad den vej modarbejde russiske påstande, dvs. misinformation om den “uundgåe-
lige sejr”
3. At erobre det vigtige center (“gas substation”) i Kursk for leverancer af russisk gas til Europa
4. At styrke (“booste”) moralen i Ukraine’s befolkning efter 8 måneder’s tilbagetog.
5. Erobre så meget land som muligt inden forhandlinger om våbenhvile og ikke-krig.
Givet er, at Ukraine bruger sine bedst uddannede militære styrker, dvs. elitesoldater. At Rusland bliver tvunget til at trække militære styrker ud af Donbas er ikke sandsynligt. Rusland har allerede indkaldt reserver og inddraget militær udstationeret i Kaliningrad. Om Putin’s position svækkes på sigt, er svært at forudsige. Iagttagere peger på, at Putin tidligere har været ramt af modgang, men han er ikke blevet “såret”. Angrebet på Kiev i 2022 slog fejl, og det blev som bekendt også til et nederlag også i Kharkiv.
Opbakningen til Putin i den russiske befolkning forekommer ret stabil, har konstant ligget på omkring 78 pct. De lange geografiske afstande er et problem for det ukrainske militær. Kursk befinder sig hele 200 km. fra de militære centre i Donbas regionen. Med andre ord, Kursk og Donbas er ikke forbundne.
September er ofte regntid, så regn og mudder kan forværre forholdene, ganske som Napoleon oplevede det i sin tid. Det kan i sig selv betyde, at Rusland vil bevæge sig langsomt fremad og lade tiden arbejde. Allerede nu går den ukrainske offensiv langsommere, skal vi tro de informationer der er gengivet i “Przeglad”. Spørgsmålet er om Ukraine også vil erobre det russiske atomkraftværk i Kursk. Det vil næppe ske. Og skulle det alligevel ske, ville det ikke berøre elforsyningen i Rusland nævneværdigt. Atomkraft dækker sammenlagt kun 12 pct. af Rusland’s elforsyning.
At transport af russisk gas til Europa kan stoppe som følge af angrebet har skabt stor vrede især i Ungarn, Slovakiet og Østrig. Frankrig og Spanien importerer stadig store mængder LNG, flydende gas, fra Rusland. Og USA fordoblede i 2022-2023 importen af uran fra Rusland. Nationale interesser vejer tungt.
Der er fra ukrainsk side lagt op til fredsforhandlinger. De skal finde sted i november og med kinesisk og russisk deltagelse. Lige nu afviser Rusland pure fredsforhandlinger.