Ukraine, finansiering af krigen, modstand mod ekstra skatter i Ukraine

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

 Ukraine: Regeringen i Kiev ønsker at skaffe 500 mia. hryvnia ekstra i statsindtægter for at finansiere krigen mod Rusland. Heraf skal ekstra skat på virksomheder og på brændsler og tobak skaffe de 120 mia. (ca. 2.7 mia. dollar.), resten via låntagning. Forslagene om ekstra skat på virksomheder har stødt på modstand både hjemme og i udlandet. Problemet, siger finansminister Sergii Marchenko, er at andre indtægtskilder er udtømte. Også tildligere skatteforslag, fx dem fra juni, har mødt kritik, hjemme bl.a. fra Ukraine’s handelskammer (“Chamber of Commerce”). USA har også reageret. Washington opfordrer regeringen i Kiev til primært at skaffe de ekstra indtægter via ændringer i toldregler og ved at bekæmpe det store ubeskattede grå og sorte marked for cigaretter, alkohol og elektronik. Lovlig økonomisk virksomhed bør friholdes, lyder det.

Regeringen har forhandlet med repræsentanter fra forretningsverdenen, men de har indtil videre været resultatløse. Regeringen fastholder, at ekstra beskatning er nødvendig (“necessary”) men også smertefuld (“painful”). 60 pct. af de ekstra 500 mia.skal gå til lønninger til militært personel, 40 pct. til våbenkøb. Ukraine har også svært ved at skaffe de nødvendige penge til militæret fra udlandet, hvor krigstrætheden også breder sig. De våben der når frem er ofte forsinkede og dækker ikke behovet, siger Oleksandra Betty, forsker ved Kiev institut for økonomisk forskning

Våbenhvile og fredsforhandlinger vil i princippet kunne gøre ekstra skatter overflødige. Emnet er, som omtalt i mreast.dk, nu klart højere oppe på den politiske dagsorden. Det helt store problem er afgivelse af territorier. I et interview til det franske “le Monde”, siger Zelensky, at afgivelse af territorier til gengæld for fred er “en svær beslutning”, for det vil kunne opfattes som en sejr for Putin, må derfor formentlig skulle afgøres via en folkeafstemning. Opfordring til folkeafstemning er kommet fra flere sider, fx fra Kiev’s borgmester Vitaly Klitschko.

Han er ikke Zelensky’s ven. I et interview sidst i juni sagde han, at opgivelse af territorier meget vel kan være ensbetydende med politisk selvmord for Zelensky og, som vi så det under Maidan 2013-2014, bringe yderliggående nationalister på gaderne i protest. Opbakningen til forhandlinger  og villigheden til at afgive territorier for at opnå fred er imidlertid steget i befolkningen som helhed, skal vi tro meningsmålingerne.

Det næste internationale fredsmøde i i november i år vil måske, modsat sidste møde i Schweitz, kunne få Rusland og Kina med som deltagere forudsat, at Ukraine og Vesten er villig til seriøst at diskutere spørgsmålet om afgivelse af territorier. Istanbul-aftalen fra 2022 vil måske kunne være rammen for forhandlinger. Kort sagt, situationen internt i Ukraine og spørgsmålet om fredsforhandlinger er nået et nyt stadie.