Våbenhvile begynder i Østukraine
Ukraine: I Donbas begyndte her til morgen en våbenhvile-dag aftalt mellem de prorussiske separatister og det ukrainske militær, meddeler det russiske nyhedsbureau Interfax.Ifølge Interfax, som citerer kilder fra Donetsk bliver våbenhvilen overholdt af begge sider.
Våbenhvile-dagen blev i sidste uge lanceret af den ukrainske præsident Petro Porosjenko og senere accepteret af separatisterne.
I Donbas mødes i dag, ifølge Interfax`s oplysninger, repræsentanter fra de to stridende parter samt Rusland, som skal forhandle om tilbagetrækning af tungt våben fra området.
Våbenhvile-dagen skulle have været et startskud for nye forhandlinger i Minsk, men disse begynder ifølge nogle kilder først fredag. ota