Valg i Albanien: Mere demokrati eller mere korruption?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Albanien: I dag skal de albanske vælgere til stemmeurnerne, for 10. gang siden kommunismens fald. Der skal vælges 140 medlemmer af landets parlament. Hovedudfordrer til Edi Ramas regerende Socialistpartiet (PS/S&D) er Det Demokratiske Parti (PD/EPP) ledet af Lulzim Basha, der inkluderer Bevægelsen for Socialistisk Integration (LSI).

Som sagt i en analyse af Altin Gjeta (BIRN 19.4.2021) var 1990erne yderst turbulente. Bedre gik det i 00erne. I 2006 underskrev EU og Albanien en stabiliserings- og associeringsaftale, og tre år efter blev Albanien medlem af NATO. I 2010 vurderede EU, at Albanien havde gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Men økonomien forblev ustabil, hvilket betød, at finanskrisen i 2008-09 ramte Albanien særdeles hårdt.

I årene derefter gik det igen ned ad bakke med hensyn til korruption og misforhold i det juridiske system samt mediefrihed. Efter 8 år i opposition blev Edi Rama, tidligere kulturminister og borgmester i Tirana og leder af Socialistpartiet, ny premierminister efter en jordskredssejr ved parlamentsvalget i 2013. Rama lovede at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet, forbedre forholdene inden for uddannelser og sundhed samt fremskynde integrationen i EU. Men det kom til at gå stik modsat, konstaterer Altin Gjeta i analysen.

Oppositionen ledet af Det Demokratiske Parti fremsatte i 2015 et lovforslag, hvorefter ansatte i det administrative system, der ikke havde ren straffeattest, skulle afskediges. Valgloven blev ændret til regeringspartiets fordel. Samtidig blev Albanien beskyldt for at være transitrute for salg af kokain og heroin på det europæiske marked. I 2019 fremsatte Rama´s regering et ”anti-famation” forslag for at få ram på kritiske journalister og medier. Transparancy stemplede ligefrem Albanien som en ”captured state”. Dette i forening har forsinket optagelsesforhandlingerne i EU.

De økonomiske problemer har forstærket udvandringen fra landet, især blandt de unge. Mange har ligefrem søgt asyl i EU-lande. Oppositionen vejrer forståeligt nok morgenluft. Det Demokratiske Parti har lovet at håndtere COVID-19 pandemien bedre, genoprette demokratiet og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet. At en ansat i Det Demokratiske Parti’s hovedkvarter her kort før valget er blevet skudt i benene af en ukendt gerningsmand har ikke gjort valgkampen mindre dramatisk. Problemet er den stærkt udbredte apati og modstanden mod politik generelt.

Målinger viser, at kun 38 pct. af befolkningen tror på, at parlamentsvalg kan ændre noget, hvilket er den laveste procent på Balkan. Valgdeltagelsen forventes at blive lav, men det kan være en fordel for Rama. Tre scenarier tegner sig, forsat ”democratic erosion” og ”backsliding”, mere optimistisk får vi ”democratic restoration” og i den mere realistiske variant ”muddling through”, en kaotisk fremtid uden en klar sluttilstand i sigte.