Tysk kardinal : Polen udsat for afkristningskampagne

Af Jimmi Eklöv

Polen: ”Polen har længe været målet for finansielle og politiske interesser, der fører en afkristningskampagne i Europa og Amerika,”
Det siger den tyske kardinal Gerhard Ludwig Müller i et interview for nylig til det tyske katolske medie Kath.Net ifølge det polske konservative netmedie wpolityce.pl.
”Agendaen består i en kamp mod den romersk-katolske kirke og dens præster som sådan ,samt skridt til at fremme abort og homoseksualitet gennem krav om adoptionsprivilegier for par af samme køn”, sagde Kardinal Müller.”
“Afkristningskampagnen” har også ført til hærværk mod kirker og vanhelligelse af religiøse symboler samt fx nylige forsøg på at ødelægge arven efter den polskfødte pave Johannes Paul II, forsatte Müller i et interviewet ifølge wpolityce.pl
Kardinalen påpegede også i interviewet, ”At folk i Polen stadig har levende minder om 2. verdenskrig, hvor omkring 6 millioner polske borgere blev myrdet af tyskerne, da polakkerne blev behandlet som undermennesker”
”Vil vi tyskere nogensinde lære at behandle vores naboer med respekt og uden den allestedsnærværende atmosfære af ‘know-it-all ness ‘?” Sagde Kardinalen også i interviewet ifølge Polskie Radio
Den tyske kardinal blev i 2018 citeret for at sige, at intet land har ret til at belære Polen om demokratiets principper, fordi Polen er et de lande der har gjort mest for at opretholde demokrati i Europa
Det polske medie fortæller endvidere at Kardinalens synspunkter bunder i et godt kendskab til Polen pga hans mange besøg i landet og at han taler polsk ganske godt..
Kardinalen er kendt for at være en af de mere konservative stemmer blandt kardinalerne i Vesteuropa.