Ungarsk opposition gør klar til valget i 2022, Jobbik nu en del af en samlet opposition
Ungarn: Alle ungarske oppositionspartier vil højst sandsynligt gå sammen til valget i 2022 med en kandidat til statsminister og en opstillingsliste. Tirsdag sluttede den tidligere højreorienterede parti Jobbik sig til en samlet opposition. Jobbik afviste tidligere at samarbejde med venstrefløjen.
En samlet opposition har længe været fremme, især Den Demokratiske Koalition af Ference Gyurcsány, Socialisterne MSZP, Párbeszéd (Dialogue) og Liberale Momentum havde presset på. Det har længe været umuligt for Jobbik at samarbejde med Gyurcsány og MSZP. Jobbik blev skabt som en protestbevægelse under socialisternes regeringsperiode, hvor Ungarn næsten blev erklæret konkurs.
Jobbik har på det seneste rykket mod midten af det politiske spektrum. Partiets nuværende formand Péter Jakab promoverede oprindeligt to kandidatlister, hvor Jobbik opstillede sammen med LMP og Momentum, to partier, som også blev skabt som protestbevægelser. Det er nu sikkert, at Jobbik vil slutte sig til en samlet opposition. Partiet har i meningsmålinger mellem 5 og 10 procent af stemmerne.
Der er også aftalt en grundlæggende ramme for oppositionssamarbejde i en-kandidat distrikter, hvor oppositionen vil udpege en kandidat, udvalgt i et primærvalg af lokale vælgere. Lederen af den nationale kandidatliste (proportional del af valget) vil også blive udvalgt ved et primærvalg, og kandidatslisten bliver sammensat af alle oppositionspartier. Oppositionen har allerede brugt primærvalg sidste år før valget af Budapest borgmester, hvor den udvalgte kandidat Karácsony vandt i sidste ende. ota