Den polske venstrefløj og parlamentsvalget
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Ved det polske parlamentsvalg her den 13. oktober opstiller tre centrum-venstrepartier sammen. Det drejer sig om den ”postkommunistiske” venstrealliance SLD, partiet ”Forår” (”Wiosna”) samt partiet ”Sammen” (”Razem”). Iflg. meningsmålingerne står ”Wiosna” til 6 pct., SLD til 4-5 pct. og ”Razem” 1-2 pct., at dømme herud fra skulle den ny venstreblok kunne få 10-12 pct. ved valget, klart over spærregrænsen på 5 pct.
De tre partier er slet og ret tvunget til at slå pjalterne sammen, hvis ikke det sker, vil ingen af de tre partier formentlig få mandater i parlamentet, sådan som det skete i 2015. Dengang optrådte venstrepartierne i en valgkoalition, men en koalition skal iflg. valgloven have mindst 8 pct. for at få mandater i Sejmen. Det faktiske resultat var 7.8 pct. eller lige under. Takket være dette store stemmespild fik Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) blot endnu flere pladser.
Denne gang er valgt en anden fremgangsmåde. I stedet for at optræde som en partikoalition får ”Razem” og ”Wiosna” placeret kandidater på SLD’s valglister. Dermed fremtræder de tre partier som ét parti, og her kræves der mindre, 5 pct. af stemmerne for at klare spærregrænsen. Så modsat sidste valg er den polske venstrefløj denne gang helt sikker på at få kandidater indvalgt i parlamentet.
De tre partier er forskellige. Venstrealliancen SLD ledet af Wlodzimierz Czarzasty har rod i den reformvenlige del af det kommunistiske parti. Partiet blev oprettet hurtigt efter det gamle systems undergang i 1988-1989 og har forsøgt at fremstå som et ”mainstream” og pro-europæisk socialdemokrati. Aleksander Kwasniewski, partiets kandidat, vandt overraskende præsidentvalget i 1995, selveste Lech Walesa, den tidligere Solidaritet-leder og frihedshelt. Partiet fik godt 40 pct. af stemmerne ved valget i 2001 og kunne efterfølgende danne regering. Partiet tabte imidlertid stort ved det efterfølgende valg og har siden opnået beskedne stemmetal. Ved Europaparlamentsvalget opstillede SLD i en koalition (i Borgerkoalitionen, KO) sammen med Borgerplatformen og ”Moderne” (”Nowoczesna”). Partiet fik ad den vej valgt fem ind i Europaparlamentet, et godt resultat.
Partiet ”Razem” med Adrian Zandberg som uformel leder (formandskabet er kollektivt) er et nyere parti. Partiet har siden grundlæggelsen i 2015 forsøgt at fremstå som et socialdemokrati af den skandinaviske type og som et parti uden rødder i det gamle system fra før 1989. Partiet har fremsat forslag om mere velfærd og forlangt indført en 35 arbejdsuge. Da USA’s præsident Donald Trump skulle besøge Polen for nylig, planlagde Razem anti-Trump demonstrationer. Som bekendt kom Trump selv ikke til Polen. Indtil dette valg har partiet afvist at opstille ved valgene sammen med det ”postkommunistiske” SLD, men Zandberg og partiets ledelse har omsider erkendt, at der ikke er nogen vej uden om et samarbejde. ”Razem” har aldrig selv fået over 1-2 pct. af stemmerne ved noget valg, men nu er der takket være den fælles opstilling udsigt til at få folk valgt til parlamentet (Sejmen).
”Wiosna” er også et nyere parti, oprettet af den i sin tid karismatiske borgmester i byen Slupsk, Robert Biedron. Partiet er ikke et erklæret socialistisk parti, snarere en bevægelse for forandring og med vægt på kulturelle og moralske emner, fx ligestilling for homoseksuelle og modstand mod den katolske kirkes indflydelse på polsk politik. Biedron selv er erklæret homoseksuelt. Efter en flot start gik det ned ad bakke. Ved Europaparlamentsvalget i juni klarede partiet med nød og næppe spærregrænsen. Derfor har Biedron valgt at optræde sammen med SLD og ”Razem” ved parlamentsvalget. Biedron er på det sidste blevet beskyldt for nepotisme og at underordne partiet egne materielle interesser. Før Europaparlamentsvalget erklærede han at ville trække sig som medlem af Europarlamentet, hvis han blev valgt. Da han blev indvalgt, besluttede han sig for at blive.
Indtil nu har Venstrekoalitionen klaret sig ganske godt i valgkampen og ligger også ganske lunt i meningsmålingerne. De tre ledere, Czarsazty, Biedron og Zandberg er meget forskellige af natur. Zandberg og Biedron er fx særdeles aktive, når det gælder de sociale medier. Czarsazty holder sig væk, efter sigende fastholder han skrivemaskinen, nægter at bruge computer. Efter sigende gør Lov og Retfærdighedspartiets leder Jaroslaw Kaczynski det samme!
Venstreblokken har i fællesskab fremsat en del krav om mere velfærd, fx om at bygge 1 mio. nye billige boliger, men når det gælder velfærd er det svært at konkurrere med Lov og Retfærdighedspartiet, der her op til valget har delt flittigt ud af nye velfærdsgoder, fx flere børnepenge, mere til pensionister og forhøjelse af minimumslønnen. Venstrekoalitionen har haft svært ved at opstille et alternativ til regeringens program for støtte til børnefamilierne, kaldt ”500”. Koalitionen har i fællesskab protesteret mod overgrebene om LBGT optog rundt om i landet.
I spørgsmålet om rettigheder for seksuelle mindretal er ”Wiosna” mest på banen. Koalitionens fælles program fra 22. august er et kompromis, på LBGT spørgsmålet mindre radikalt end i ”Wiosna’s” eget program. SLD har den bredeste vælgerbasis af de tre partier. Især derfor opstilles kandidaterne på SLDs lister.
Venstrekoalitionen har problemer med kønsfordelingen, især i Warszawa, hvor Koalitionen (KO) modsat har kvindelige spidskandidater. Faren er, at valgkampen bliver en ”præsidentvalgkamp” helt koncentreret om koalitionen ledet af Lov og Retfærdighedspartiet og koalitionen ledet af Borgerplatformen. Lige nu tyder ikke meget på det. Spørgsmålet er snarest, hvor højt den nye blok af centrum-venstrepartier vil komme op over de 10 pct. i vælgeropbakning ved valget den 13. oktober.