Minister opfordrer tjekkerne til at droppe polsk kød og spise tjekkisk kød
Polen/Tjekkiet: Sagen om slagtning af syge køer i Polen har frembragt en stor reaktion i Tjekkiet. Denne blev ikke ligefrem mindre efter at den tjekkiske landbrugsminister Miroslav Toman meddelte, at der alligevel er blevet eksporteret kød fra det pågældende slagteri i Polen. Det til trods for, at den hovedansvarlige for den polske veterinærkontrol, Pawel Niemczuk meddelte torsdag, at Tjekkiet ikke var blandt de 10 EU lande, hvor kødet er blevet eksporteret til.
Miroslav Toman opfordrer nu tjekkerne til at gå udenom polsk kød og heller købe tjekkisk kød. Han vil drøfte sagen med Europa Kommissionen og på baggrund af disse drøftelser indføre en særlig kontrol af polsk kød i Tjekkiet. ota