Europæiske sanktioner får konsekvenser – på begge sider
Rusland/EU: De europæiske sanktioner mod Rusland får konsekvenser for både Rusland og EU. Det skriver EU Observer, som opgør de russiske tab i forbindelse med sanktionerne til 23 milliarder euro i år og 75 milliarder euro i 2015. Det svarer til henholdsvis 1,5 og 4,8 procent af den russiske bruttonationalprodukt(BNP).
Sanktionerne kommer dog også til at ramme EU, som ifølge EU Observer, som nævner Europakommissionen som kilde, vil udgøre 40 milliarder euro i 2014 og hele 50 milliarder euro i 2015. Omregnet til EU´s bruttonationalprodukt svarer det til henholdsvis 0,3 og 0,4 procent af BNP.
Det er dog tvivlsomt, hvor stor en effekt sanktionerne får, mener ekspert i internationale forhold, Philipp Missfelder.
”Sanktioner kan ikke erstatte en politisk løsning. Rusland har potentiale til at udholde dem i lang tid og spænde livremmen. Derfor bør vi ikke tro, at sanktionerne er et vidundermiddel, siger Philipp Missfelder til Deutsche Welle. ota