Loven med to trin

Separatisme har fået en ny dimension efter den russiske annektering af Krim

Kommentar af Alexander Podrabinek, menneskerretighedsforkæmper, Rusland

Ukraine/Rusland: Separatisme er for Kreml på samme tid foruroligende og værdsat. På den ene side er den skyld i landets geopolitiske katastrofe – det tjetjenske oprør – og en trussel om sammenbrud af Den Russiske Føderation, mens den på den anden side er et fremragende værktøj til destabilisering af ulydige lande, som det er blevet grundigt afprøvet i Ukraine.

Men oplevelsen af effekten af separatisme i et broderlig land, gjorde Vladimir Putin bevidst. Det samme kunne jo ske i vores eget land. Derfor underskrev han i slutningen af sidste år en lov om indførelse af artikel 280 i straffeloven. Den gør det strafbart at opfordre til ændringer af den territoriale integritet af Den Russiske Føderation og kan stræffes med op til tre års fængsel. Ved brugen af medier eller internet endda med fem års fængsel.

Der gik kun seks måneder, og hysterien er genoptaget. Den 22. juli underskrev Putin en ændring af loven, og som enhver med sikkerhed kan gætte, er det ikke på grund af en straflempelse, men derimod lovens stramning. Den første straf stiger til fire år, mens den anden får tilføjet forbud mod at varetage visse offentlige funktioner samt at deltage i visse aktiviteter for op til fire år. Den femårige maksimale straframme ændres ikke.

Domstolenes praksis i henhold til artikel 280 er ikke stor. Loven trådte i kraft den 9. maj 2014 og i løbet af de mere end to måneder, der er gået, har der ikke været en anklage for separatistisk propaganda. Hvorfor den panik så? Hvad er der sket, at man blev nødt til at skærpe loven? Der skete jo noget i Ukraine, mere præcist på halvøen Krim, hos krimtatarerne.

Opfordre til separatisme i Ukraine er let og behagelig, men for eksempel at acceptere krimtatarernes krav om Krims tilbagevenden til Ukraine, er ikke til at holde ud. Putin er derfor nødt til at vedtage ændringer af straffeloven og indføre nye sanktioner for separatistisk virksomhed i sin sædvanlige stil af intimidering af samfundets drakoniske love. Genoprettelsen af Krims legitime status, er nemlig i Kremls øjne separatisme.

Med hvilken ret kan man spørge? Det er blot detaljer. Man kan godt stille spørgsmålet, men svaret vil med sikkerhed være: ”suverænitet og territoriale integritet, er grundlæggende værdier, som sikrer uafhængighed og enhed af vores land”.

Set fra et juridisk synspunkt er situationen absurd. Krim blev snuppet fra Ukraine under påskud af selvbestemmelse, og nu vil Moskva betragte en hver aktivitet, som vil kræve genoprettelsen af Krims retsmæssige tilhørsforhold for en kriminal handling. På Krim handler det nu om de fleste krimtatarer. De blev ikke pludselig kun udlændinge i deres eget hjemland, fordi de afviste at tage imod russiske pas, nu er de også separatister på grund af deres nationalitet.

Stramningen af straffeloven og artiklen 280 har derfor sikkert andre årsager. Putin vil gerne gøre det klart for krimtatarerne, hvad der kan ske med de personer, som ikke ønsker at se deres hjemland i Den Russiske Føderation. Den russiske straffelov har på nuværende tidspunkt en mulighed for at udvise, men det kan ske. Så vil Putin have alle chancer for at blive bemærket i historien på lige fod med Stalin, og deportere krimtatarerne igen. For 70 år siden beskyldte Stalin krimtatarerne for at forråde deres fædreland, Putin kan begrunde det med separatisme. Retsgrundlaget for det er næsten klar.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af en Prag Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden, og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Oversættelse: Ota Tiefenböck