Østrig vil forbyde tørklæder i skoler og børnehaver
Østrig: Østrigs regering planlægger en ny lov, som vil forbyde brugen af tørklæder i skoler og børnehaver. Loven skal ifølge Østrigs regering modvirke dannelser af parallelle samfund, skriver østrigske medier.
“Målet er at hindre dannelse af parallelle samfund i Østrig. Dertil hører også unge piger, som bærer tørklæder i skoler eller børnehaver, siger Østrigs kansler Sebastian Kurz til den østrigske tv-kanal ORF.
Ifølge vicekansler og formand for Frihedspartiet (FPÖ), Heinz-Christian Strache skal regeringens lovforslag hjælpe integrationen og vil give unge piger mere frihed.
Den østrigske regerings initiativ bliver kritiseret af islamiske religionssamfund i Østrig, som betegner det som en fjendtlig handling mod islam. Østrigs parlament vedtog i maj sidste år et forbud mod tildækning af hele ansigtet i det offentlige rum. ota