Bulgarien stopper arbejdet med South Stream
Bulgarien: Bulgarien har sat arbejdet i forbindelse med den russiske gasrørledning South Stream på standby. Det sker efter, at Europakommissionen har bedt Bulgarien om at stoppe alt arbejde omkring den russiske gasledning.
Gasrørledningen opfylder ifølge Europakommissionen ikke de internationale regler om, at gasselskaber ikke også må have kontrol over selve rørledningen.
Der er ligeledes bekymring for, at arbejdet ved gennemførelsen af rørledningen skal udføres af den russiske virksomhed Strojtransgaz, som er ejet af Gennadij Timtjenko, en af de russer som er omfattet af amerikanske sanktioner mod Rusland.
South Stream skal ifølge russiske planer forsyne Bulgarien, Serbien, Ungarn, Slovenien, Østrig og Italien med russisk gas fra slutningen af næste år og skal nå sin fulde kapacitet i 2018. ota