Kampe i Luhansk fortsætter
Ukraine: Prorussiske separatister i den østukrainske by Luhansk fortsætter tirsdag med at angribe ukrainske grænsesoldater, skriver den ukrainske avis, Ukrainskaja Pravda.
Kampene i går har kostet syv mennesker livet, alle ved en eksplosion i den lokale regeringsbygning i Luhansk. Eksplosionen blev ifølge separatisterne forårsaget af en bombe nedkastet fra et ukrainsk fly, mens flere ukrainske medier skriver, at den kan være forårsaget af separatisternes antiluftskyts raket.
Ifølge russiske medier er det de ukrainske luftstyrker, som står bag eksplosionen, som Moskva betragter, som en klar krænkelse af Genéve aftalen.
Der meldes om sårede på begge sider. Kampene bliver ifølge de ukrainske medier kompliceret af, at separatisterne beskyder de ukrainske styrker fra beboelsesejendomme og dermed gør det svært for de ukrainske styrker at svare tilbage. ota