Atomudslip i Rusland eller Kasakhstan sender en radioaktiv sky til Europa
Europa: En radioaktiv sky befinder sig i disse dage over Europa, meddeler det franske Institut for Atomsikkerhed (IRSN).
Skyen, som formentlig skyldes et radioaktiv udslip i enten Rusland eller Kasakhstan, er ifølge IRSN ikke farlig for europæernes helbred.
IRSN har målt et stigende indhold af ruthenium 106 i atmosfæren. IRSN afviser dog, at ruthenium i atmosfæren skyldes reaktoruheld, snarere et udslip fra atombrændsel eller fra et hospital som udfører radioterapi.
IRSN mener, at luftens bevægelse tyder på, at udslippet er sket syd for Uralbjergene, med alt sandsynlighed enten i Rusland eller Kasakhstan. ota