Russisk præsidentkandidat foreslår ny folkeafstemning om Krim og begravelse af Lenin
Rusland: Den russiske præsidentkandidat Ksenia Sobtjak, som i sidste uge meddelte sin kandidatur til præsidentposten i Rusland og i denne uge gav udtryk for, at den russisk annekterede ukrainske halvø Krim ifølge international lov hører ind under Ukraine, foreslog fredag, at der bliver afholdt en ny folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Det skriver internationale medier.
Ksenia Sobtjak begrunder sit forslag med, at Vesten ikke anerkender folkeafstemningen i marts 2014.
“Rusland har brudt sine internationale forpligtelser, det er det vigtigste udgangspunkt. Der bor mange russere på Krim, og vi kan ikke tillade os blot at betragte dem geopolitisk. Løsningen fra denne krise- og uretfærdige situation ser jeg i en ny folkeafstemning, som tager hensyn til flere forskellige synspunkter, siger Ksenia Sobtjak.
Ksenia Sobtjak opfordrer endvidere til en begravelse af Vladimir Iljitj Lenin, hvis mauseloeum på Den Røde Plads i Moskva hun betegner som et bevis på, at Rusland befinder sig i middelalderen og ikke i det 21. århundrede. Kreml har tidligere kommenteret Ksenia Sobtjaks udtalelser om Krim som forkerte, men har ellers ikke reageret.
Ksenia Sobtjak er datter af tidligere borgmester i Sankt Petersborg Anatolij Sobtjak, som i sin tid var mentor for Vladimir Putin. Flere politiske analytikere betragter Ksenia Sobtjaks kandidatur som Kremls forsøg på at splitte den russiske opposition.ota