Legia Warszawa-fans håner endnu en gang UEFA

Legia-graffiti i Warszawa. Foto: Rubber Dragon – Flickr

Legia Warszawas ultras er både berømte og berygtede for deres bramfri stil, hvilket de endnu en gang viste torsdag, hvor de hånede UEFA på det groveste. 

Af Toke Theilade

Det er ingen hemmelighed, at Legia Warszawas ultras har et yderst anstrengt forhold til det europæiske fodboldforbund UEFA. I gennem de sidste par sæsoner har de polske fans flere gange fremvist yderst kontroversielle tifoer og bannere, hvilket de ofte er blevet straffet for af UEFA. Torsdag skete det så igen.

Før Legias hjemmekamp imod Sheriff Tiraspol i Europa League-kvalifikationen fremviste Legia et kæmpe banner, hvor UEFA blev fremstillet som et pengegrisk svin.

https://twitter.com/ooopaokara/status/898263713618079744

Nedenunder skrev de “og bøden på 35,000 € går til…” med henvisning til den bøde, som de fik for deres seneste tifo.

Det er endnu uvidst, hvordan UEFA straffer Legia fansenes tifo.

Share This