Hamburgs borgmester Olaf Scholz i dobbelt stormvejr

Så sent som i november 2016 var Hamburgs borgmester Olaf Scholz i spil som mulig kanslerkandidat for SPD. Den tidligere kandidat og nuværende udenrigsminister Sigmar Gabriel pegede faktisk på Scholz som et oplagt emne

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Tilbage i 2011 erobrede Scholz sejren i delstaten Hamburg med absolut flertal og fortrængte CDU fra borgmesterposten. I 2015 gik han lidt tilbage og har siden regeret byen sammen med De Grønne. Med en vælgertilslutning på 46 procent er han således en af de stærkeste lokale SPD-politikere.

Dog endte Martin Schulz som bekendt med at blive kanslerkandidat. Flere iagttagere peger på, at Scholz frygtede at tabe en konfrontation med Merkel her i 2017 og derfor foretrak at satse på en kandidatur i 2021 mod en mindre frygtindgydende modpart.

Efter de voldsomme gadekampe i den forløbne weekend med knap 500 kvæstede politifolk og voldsomme ødelæggelser retter mange blikket mod Scholz og især hans krisestyring og håndtering af situationen. Før G20-topmødet havde Scholz garanteret for sikkerheden og slået fast, ”at det hele bare ville udvikle sig til en stor havnefest, som man stort set ikke ville mærke noget til”.

Flere CDU-politikere og politiforbundets formand Rainer Wendt har krævet, at Scholz trækker sig fra posten som borgmester. En af de mange reaktioner i kølvandet på de mange partipolitiske spilfægterier og diskussioner om konsekvenserne for Tysklands omdømme efter optøjerne i byen.

Mere alvorligt for Scholz er nok kritikken af hans håndtering af situationen. Fredag aften, hvor krisen kulminerede, var han til gallaforestilling sammen med verdens topledere i byen nye koncerthus, og lørdag morgen viste han USA’s førstedame rundt på rådhuset i stedet for selv at bese skaderne i Schanzenviertel og danne sig et overblik over situationen.

Nok har Scholz beklaget situationen, men mange kritikere og lokale beboere har efterlyst en tilkendegivelse af et personligt ansvar for den manglende krisestyring – og ikke mindst bystyrets totale mangel på dømmekraft og nedvurdering af mulige uroligheder under G20-topmødet.

Det ligner en voldsom omgang op-ad-bakke for Scholz. Dels skal han genvinde borgernes tillid i Hamburg, og hans mulige kanslerkandidatur på længere sigt kan have lidt et alvorligt knæk. Tiden vil vise, om han kan bevare sin popularitet eller kæmpe sig tilbage, og om han stadig kan satse på begge heste – stærk lokalpolitiker i SPD-højborgen Hamburg eller mulig fremtidig kanslerkandidat for SPD.

Scholz’ nedtur er blot den seneste i rækken for SPD, som ligner et parti i krise. Først trådte Sigmar Gabriel tilbage som kanslerkandidat og overlod skuden til Martin Schulz med positive resultater i første omgang. Dernæst trådte Frank-Walter Steinmeier tilbage som udenrigsminister til fordel for posten som forbundspræsident – den eneste SPD-politiker som ifølge flere meningsmålinger kunne måle sig med Merkel i popularitet.

Siden er gassen gået af Schulz-ballonen. Ifølge en af de seneste meningsmålinger er partiet nu nede på 22 procent. Delstatsvalget i NRW bød på endnu en katastrofe i Schulz’ egen delstat, hvor Hannelore Kraft bogstavelig talt mistede al kraft og måtte overlade tøjlerne til CDU og FDP. Det samme skete i Schleswig-Holstein, som nu har en gul-sort-grøn såkaldt Jamaica-koalition.

Senest vakler tronen i Hamburg, hvor Scholz var vurderet som et af de sikre SPD-kort. Spørgsmålet er nu, hvad SPD skal stille op i tilfælde af et eklatant valgnederlag i september. Bliver Schulz på posten som mulig udenrigsminister i en ny ”groko”, eller får Gabriel et comeback? Indtil videre har han gjort det ganske godt som udenrigsminister. Svaret hænger i efterdønningerne af røgskyerne over Hamburg efter G20-topmødet.