Ungarsk oppositionsleder i Bruxelles
Ungarn: Den ungarske regering og Viktor Orbán er iflg. “Hungary Matters” stærkt utilfreds med at Socialistpartiets leder Lásló Botka er blevet modtaget i EU, endda samtidig med at finansmanden George Soros, der finansierer det lukningstruede Centraleuropæiske Universitet er i Bruxelles.
Botka har på det seneste sagt, at kommer hans parti til magten i Ungarn vil det blive overvejet at fjerne hegnet mod Balkan, der efter hensigten skal standse flygtningestrømmen til Ungarn og Europa.
Botka udtaler også, at Orbán bruger tiden til at “opildne til had” og til frygt for immigranter i den ungarske befolkning. Orbán ødelægger Europa, erklærer han, og nedbryder forfatningen og demokratiet alene for at fastholde magten. Der skal være valg i Ungarn i 2018. søren riishøj