Tjekkiet indfører optagelsesprøver til gymnasier
Tjekkiet: Ansøgere til gymnasiale og andre uddannelser afsluttet med studentereksamen i Tjekkiet skal første gang i år gennem en optagelsesprøve i tjekkisk og matematik, skriver tjekkiske medier.
Tjekkiets uddannelsesministerium håber, at optagelsesprøverne vil sortere elever som ikke har evnerne til studiet fra. Mere end 86.000 ansøgere skal i de kommende dage møde op til en optagelsesprøve, og det bliver ikke længere muligt at søge optagelse kun på baggrund af karakter fra folkeskolen.
Optagelsesprøven har ifølge kritikerne dog den mangel, at den ikke fastsætter minimalle krav for optagelse og overlader at fastsætte disse krav til de enkelte skoler.
Tjekkiets uddannelsesminister Katerina Valachova håber, at ordningen vil fungere, og især fra næste år, hvor de tjekkiske skoler ikke længere får statstilskud efter antallet af elever, men per skole. ota