Tyskland forfølges af blodig kolonifortid

Af Uffe Gardel

I Danmark handler opgøret med fortiden som kolonimagt mest om, hvorvidt vi skal sige undskyld for slaveriet på De Vestindiske Øer. I Tyskland har man noget meget værre at gøre regnskab for, og fortiden er nu omsider ved at indhendte tyskerne.

Det fremgår af Süddeutsche Zeitung i dag, fredag.

Herero- og Nama-folkeslagene har indledt et massesøgsmål mod Tyskland i New York; kravet er, at den tyske stat skal udbetale erstatning for de forbrydelser, som det tyske kolonistyre i Tysk Sydvestafrika – det nuværende Namibia – begik i årene 1904 til 1908.

I dette tidsrum kostede folkemordet på Herero og Nama 70.000 mennesker livet. Størsteparten døde af sult eller tørst, fordi tyske tropper som en straffeforanstaltning spærrede dem adgang til vandkilder,enten ved at jage dem væk eller ved at forgifte vandet. Overgrebene var en reaktion på, at hereroerne og namaerne havde sat sig til modværge mod at blive fordrevet fra deres bosteder.

Den tyske øverstbefalende general, Lothar von Trotha, udstedte 2.  oktober 1904 direkte en udryddelsesbefaling:

“Inden for den tyske grænse vil enhver herero med eller uden våben, eller med eller uden kvæg, skudt. Jeg tager ikke længere imod kvinder og børn, men jager dem tilbage til deres folk, eller lader dem beskyde”, skrev han.

Tyskland og Namibia har siden 2014 forhandlet om spørgsmålet. Sagsøgerne, hereroernes høvding, Vekuii Rukoro, og namaernes høvding, David Frederick, forlanger at deltage i forhandlingerne.

De tyske overgreb blev i en FN-rapport fra 1985, den såkaldte Whitaker-rapport, for første gang betegnet som et folkemord – “genocide”. Rapporten opregnede overgrebene på hereroerne og namaerne som det første af det 20. århundredes folkemord; de to følgende var tyrkernes folkemord på armenerne i 1915 og den ukrainske jødeprogrom i 1919.