Militære panservogne ruller ind i Slavjansk-opdateret
Ukraine: Omkring fem militære panservogne med russisk flag på er ifølge ukrainske medier, som citerer Reuters, ankommet til Slavjansk.
Det er foreløbigt uklart om det drejer sig om russiske panservogne eller ukrainske panservogne, hvis besætning er gået over på separatisternes side.
Den engelsksprogede ukrainske avis, Kyiv Post skriver, at det ukrainske forsvarsministerium ikke bekræfter, at ukrainske soldater er deserteret.
Den ukrainske forsvarsminister Vitalij Jarema er ifølge nyhedsbureauet Unian på vej til området. ota
15:25 Det ukrainske forsvarsministerium bekræfter, at panservognene har tilhørt det ukrainske militær. Ministeriet siger, at panservognene er kommet på separatisternes hænder, dog ikke hvordan.
http://youtu.be/vn-mizTAILQ