Ukraines mange udfordringer

Ukraines overgangsregering står over for nærmest uovervindelige udfordringer. Stabilisering af den ukrainske økonomi bliver afgørende for regeringens succes.

Analyse af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Ukraine: Ukraines overgangsregering har rigeligt at se til. Trusler mod landets territoriale integritet, en økonomi ud over afgrundens rand, truende øst-vest deling af landet, bevæbnede militsgrupper, sociale udfordringer, en dybt opsplittet regering, svage partier, og rige oligarker. Listen er lang og det er utvivlsomt altafgørende for Ukraine at få landet stabiliseret økonomisk. Uden økonomisk stabilisering, ingen politisk. Men svært bliver det, for den økonomiske koldkrig mellem Rusland på den ene, og EU og USA på den anden side, gør det nærmest umuligt.

Udsigten for væksten i bruttonationalprodukt (BNP) er på -3 procent, i værste fald -10. Det i et land, hvor det registrerede BNP er på niveau med det langt mindre Finland, et land hvor den sorte økonomi er på mindst 50 procent af den legale, og hvor den økonomiske og sociale ulighed er gigantisk høj, fattigdommen ligeså.

I den ene ende har EU lovet en økonomisk hjælp, der over de næste 7 år beløber sig til 18 milliarder dollar. Kun 3 milliarder af disse er gavebistand, resten formidles som lån via Den Europæiske Investeringsbank og EBRD. Pengene fra EU falder først 1. november, når der er sket politisk afklaring i Ukraine efter præsidentvalget den 25. maj og parlamentsvalget engang til efteråret.

Her og nu skal Den Internationale Valutafond (MF) træde til med et ”livlinelån” på 15 milliarder dollar. Sker det ikke, er landet reelt gået bankerot, da vil der for eksempel ikke vil kunne udbetales lønninger til statsansatte og pensioner.

Men lånene fra IMF gives ikke betingelsesløst. Om kravene fra IMF kan accepteres af parlamentet vides ikke, men afvisningen af regeringens foreløbige skatteforslag i sidste uge varsler ikke godt. Der skal efter krav fra IMF og EU eksempelvis ændres endnu mere i skattesystemet, en del skatter skal hæves, der skal skæres i lønningerne og i antallet ansatte i den offentlige sektor og i pensionerne.

Derudover skal valutaen flyde frit, hvilket uundgåeligt betyder prisstigninger, og ikke mindst, skal statsstøtten til energisektoren afskaffes, hvilket er ensbetydende med stigningerne i gaspriserne og elpriserne på rundt regnet 50 procent. Omkring 30 procent af befolkningen vil dog få en kompensation.

Russiske sanktioner

Men én ting er støtten fra EU og IMF. Bagsiden af medaljen er sanktionerne fra Rusland, som allerede nu virker for fuld kraft. Den russiske regering har beregnet Ukraines gæld til Rusland til 18 milliarder dollar, heraf skylder det nationale ukrainske gasselskab 2 milliarder i manglende betalinger og 3 milliarder i russiske opkøb af statsobligationer i henhold til tidligere aftaler med Janukovitj og hans regering.

Derudover har Rusland skærpet toldkontrollen, hvilket er ensbetydende med fald i Ukraines eksport til Rusland. Samlet faldt eksporten til Rusland i 2013 med 14 procent, alene i december med 34 procent, og den nedadgående spiral er fortsat i 2014.

Eksporten af russisks gas til Ukraine er siden nytår faldet med ikke mindre end 75 procent, hvilket har tvunget Ukraine til at tære på gaslagrene. Alene for 20. februar til 9. marts fire milliarder kubikmeter, sådan at lagrene nu er nået helt nede på 7.5 milliarder kubikmeter.

Måske Ukraine kan kompenseres gennem eksport af gas fra Slovakiet og Ungarn, for der er stikledninger til de to lande, men kun i meget begrænset omfang. Ukraines samlede forbrug af gas er årligt på godt 50 milliarder kubikmeter (i 2013), mens egenproduktion er kun på 20-21 milliarder kubikmeter. Der er derfor lang vej til de 50 milliarder kubikmeter i samlet forbrug.

Endelig har Rusland målrettet straffet Ukraines mest vestlige oligarker, for eksempel Petro Porosjenko, favorit til præsidentposten ved valget i maj, som har mistet 48 millioner dollar. Ihora Kolomojski, der åbent har støttet Maidan og nu er guvernør i Dnejprpetrovsk, og som sanktion fra Moskva har fået indefrosset sine indeståender i den russiske bank Moskomprywatbank. En anden oligark og den allerrigeste af dem alle Rinat Achmetov har, ganske som oligarkerne Dmitry Firtash og Andrej Klujev, tabt penge på sine økonomiske engagementer på Krim, for eksempel inden for elforsyning og drift af havne.

Kilde bl.a.:  www.osw.waw.pl , ”Centrum for Øststudier” i Warszawa.