Teaterforestilling med ”pornografiske” scener skaber ballade i Polen
Polen: (VIDEO) En teaterpremiere, angiveligt med ”pornografiske scener”, førte lørdag aften til protester i den sydvestlige polske by Wroclaw. En katolsk organisation forsøgte at standse forestillingen, 20 personer er blevet anholdt, skriver polske medier.Teaterforestillingen, Death and the Maiden er skrevet af den østriske Nobel Pris vinder i 2004, Elfriede Jelinek, og er på programmet i Teater Polski i Wroclaw.
Forestillingen, som angiveligt indeholder pornografiske scener, har skabt røre i de katolske kredse af det polske samfund, som har forsøgt at forhindre premieren ved en blokade .
Ligeledes den polske kulturminister Piotr Glinski forsøgte at få stoppet premieren. Han henvendte sig til Nedre Schlesien region, hvor Wroclaw ligger, men uden held, da de lokale myndigheder mente, at man fra myndighedernes side ikke må blande sig i teatrets kunstneriske frihed.
Lørdagens problemer i Wroclaw tegner et billede af kommende sammenstød mellem det nyvalgte polske nationakonservative og stærk katolske regerende parti Lov og Retfærdighed og dets tilhængere og den mere moderne og sekulære del af den polske befolkning. ota