Skoda: 1,2 millioner af vores biler har snydt med forurening

Skoda Yeti er en af de modeller, som har fået installeret dieselmotorerne med software som har snydt med forurening Foto: OSX

Skoda Yeti er en af de modeller, som har fået installeret dieselmotorerne med software som har snydt med forurening Foto: OSX

Tjekkiet: Det tjekkiske bilmærke Skoda, som er en del af den tyske koncern Volkswagen, meddeler, at 1,2 millioner af dieselmotorer TDI 1,6 og 2,0 har installeret software, som fusker med udslip af gifstoffer. Det skriver tjekkiske medier, som henviser en meddelelse fra Skoda mandag.De nævnte motorer blev installeret i anden generation i alle Skoda modeller, Fabia, Octavia, Superb, Yeti, Roomster og Rapid.

”Ejerne af de berørte biler bliver indkaldt til autoriseret service, hvor vi vil udføre de nødvendige tekniske foranstaltninger. Udgifter til disse foranstaltninger bliver dækket af Volkswagen koncernen, siger Skodas talsmand Josef Balaz til den tjekkiske server Novinky.

Skandalen, hvor det kom frem, at op imod 11 millioner biler fra Volkswagen koncernen har installeret software som skjuler bilernes forurening og muligvis har forurenet op til 40 gange mere end det tilladte niveau, er kommet frem i sidste uge og kan koste Volkswagen koncernen op til 18 milliarder dollars i bøde. ota

Share This