Zelenskys kritiker: Zelensky er ved at udvikle sig fra Napoleon til lille Putin

Volodymyr Zelenskij Foto- Mykhaylo Markiv : The Presidential Administration of Ukraine

Polen: I et interview med den polske avis Rzeczpospolita fortæller Oleksij Arestovytj, tidligere rådgiver i den ukrainske præsidents kontor, i øjeblikket kritiker af Volodymyr Zelensky, at “der er mindre og mindre frihed i Ukraine”. Ifølge ham er præsident Zelensky ved at udvikle sig fra Napoleon til lille Putin.

I interviewet opdeler han krigen i Ukraine i tre faser. Den første fra 24. februar til 2. april, som Ukraine ifølge ham har vundet, da landet stoppede russernes fremfærd og planer. Den anden, frem til 1. november 2023, som endte uafgjort. Ifølge Arestovytj kunne Ukraine ikke vinde denne etape, fordi Ukraine er et “korrupt og uorganiseret” land.

“Da russerne tabte krigens første fase, kastede de sig over investeringer og udvikling af deres våbenindustri, lærte at omgå sanktioner………….Vi gjorde derimod ikke andet end forlange hjælp fra Vesten. Vi tog heller ikke nogen skridt, ingen grundlæggende beslutninger, der ville ændre den økonomiske situation og udvikling af ​​våbenindustrien. Vi antog naivt, at vi ville besejre et land, der investerer mange gange mere i våben, siger Arestovytj.

Krigens tredje fase begynder ifølge Arestovytj nu. Ukraine er ikke klar til den, mener han. Samtidig er forsyningerne fra Vesten faldende, fordi ingen ved, hvilken retning Ukraine vil udvikle sig til,” mener han.

Han fremsætter desuden stærke anklager mod den nuværende ledelse i Ukraine. “Teoretisk set er vi landet med den største frihed, men i virkeligheden bliver menneskerettighederne krænket i Ukraine, og den originale version af putinisme er ved at dukke op,” siger han.

Arestovytj er en af Zelenskys største kritikere, som ikke har lagt skjul på, at han overvejer at stille op ved det næste præsidentvalg, han kan dog på grund af sin kritik ikke rejse til Ukraine. ota

Share This