Ad

Walesa: Jeg er gammel og træt, men jeg er imod Polens regering

Lech Walesa Foto: Ota Tiefenböck

Lech Walesa Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Jeg er 73 år, gammel og træt, så jeg er ikke leder i oprøret mod den regering, Polen har fået. Det siger Lech Walesa i et interessant interview i det polske Newsweek.

Lech Walesas udtalelse er dog ikke ensbetydende med, at den tidligere leder af oprøret mod det kommunistiske regime forholder sig passivt i forhold til det, der sker i Polen under Jaroslaw Kaczynski, Polens reelle leder.

. Det der sker i Polen kommer ikke overraskende for mig, siger Walesa. Jeg har altid været et forudseende menneske. Heller ikke Brexit, Storbritanniens udmeldelse af EU, er uventet.

Flere gange har jeg advaret om, at Frankrig, Tyskland og Italien må forberede sig på, at EU i den nuværende form vil falde fra hinanden. Walesa har ved tidligere valg støttet Borgerplatformen, og hans søn, Jaroslaw, repræsenterer Borgerplatformen i Europaparlamentet, men Walesa mener, at Borgerplatformen har svigtet.

En regering der skal vinde valg skal være ”til tjeneste for folket”, og på det punkt har Borgerplatformen ikke levet op til sit anvar. Borgerplatformen har vænnet sig til at regere, men skal nu være i opposition og kontrollere en regering, der bryder demokratiske principper og griber til nationale og populisme.

Borgerplatformen har ikke været i stand til at mobilisere vælgerne og befolkningen. Se blot på meningsmålingerne. Pres inde fra i Polen er ikke nok; omverdenen, herunder EU, bør træde i karakter.

Lech Walesa støtter KOD (Komiteen til Forsvar for Demokratiet) og demonstrationerne mod regeringen og taler med lederne om valg af strategi. Vigtigt, siger Walesa, er at få udarbejdet en plan for, hvad der skal ske, den dag Lov og Retfærdighedspartiet ikke er ved magten.

KOD bør således oprette en særlig komité, der forholder sig konkret til tiden efter Kaczynski. Walesa ser frem til et retslige opgør med de personer i Lov og Retfærdighedspartiet, der har hovedansvaret for brud på demokratiet. Det er ikke udtryk for hævn, siger han, men for retfærdighed.