Voksende modstand i Litauen mod indvandring fra Hviderusland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Litauen: For tre år siden, efter undertrykkelsen af oppositionen i kølvandet på det forfalskede præsidentvalg, fik politiske flygtninge fra Hviderusland en god, ja nærmest hjertelig modtagelse i nabolandet Litauen. Mange bosatte sig i hovedstaden Vilnius. I dag er forholdet til indvandring fra Hviderusland frossent. En “træthed” over for hviderussere er udbredt, og det bliver udnyttet af højrekræfter, især af partiet Hjemland Unionen. Her er holdningen, at hviderussere bør behandles som russere, dvs. nægtes adgang til landet, og det uanset at der er tale om politiske flygtninge. Holdningerne til Ukraine er klart mere positive.

Litauen står for den hårde linje over for Rusland og går ind for fortsat krig og mere våbenhjælp. I Polen oplever vi modsat stigende modstand mod krigen i Ukraine og mod flere ukrainske flygtninge. Adskillige hviderussere har fået afvist deres ansøgninger om asyl i Litauen. Det gælder Olga Karach, fremtrædende hviderussisk aktivist, leder af Vort Hjem, en NGO der bekæmper Lukasjenko’s regime. Hun har kun fået midlertidigt ophold.

Over 4.000 hviderussere siges dagligt at passere den 670 km lange grænse. Litauen mangler arbejdskraft, så en del fra Litauen opnår midlertidigt ophold. Det gælder især chauffører, bygningsarbejdere og industriarbejdere og ikke mindst IT personale. Svjetlana Tsikhonovskaja, der har været helt i front i kampen mod Lukasjenko’ s styre og bor i Litauen, advarer den litauiske regering mod at stramme indvandrerpolitikken. Flere hviderussiske IT virsomheder overvejer at forlade Litauen, dersom den hårde linje fortsætter. At sidestille hviderussere med russere er farligt og helt uretfærdigt, lyder det fra oppositionen.