Ad

Visegrad-landene præget af uenighed inden EU-topmødet i Bratislava

Visegrad landene

Visegrad landene

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Tjekkiet/Polen/Ungarn, Slovakiet: Her op til det meget vigtige EU-topmøde i Bratislava har debatten om EU’s fremtid fået et nyt indhold. Meget tyder på at Europa i ”flere hastigheder” bliver officiel politik og direkte eller indirekte også anerkendt på topmødet.

Seks sydeuropæiske lande har holdt deres eget topmøde og her er krævet ændringer af EU’s økonomiske strategi, fx når det gælder budgetkravene.

I forbindelse med det økonomiske forum i Krynica i Polen mødtes de politiske ledere for Visegrad-landene endnu engang. Lubosz Palata fra det tjekkiske MF DNES er overbevist om, at vi ikke skal forvente enighed mellem de fire Visegrad-lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn ved mødet i Bratislava.

Polen og Ungarn står i hvert fald alene, når det gælder kravet om traktatændringer. Slovakiet og især Tjekkiet kan bestemt ikke følge Kaczynski og Orbán, når de derudover taler om behovet for en ”kulturel kontrarevolution” i Europa med satsning på nationalstaten og på udvikling af et fælleseuropæisk religiøst fællesskab set i lyset af terrortruslen og ”truslerne fra Islam”.

Tjekkiske diplomater, siger Palata, vil ikke droppe Visegrad-samarbejdet, men Tjekkiet og Slovakiet ønsker at bevæge sig tættere på Tyskland og Østrig og opprioritere ”Slakovski-trekanten”, samarbejdet mellem Tjekkiet, Slovakiet og Østrig, som har fået en opblomstring.

Indflydelsesrige politikere fra Tjekkiet, fx præsident Zeman, og Østrigs regeringschef har ligefrem talt om oprettelse af en regulær centraleuropæisk union. Europa skal, lyder det fra Tomás Prouza, sekretær for bureauet for europæisk integration, i fremtiden i højere grad satse på den indre og ydre sikkerhed og på styrkelse af de europæiske økonomier. Han støtter derfor ikke Polens og Ungarns skarpe kritik af Angela Merkel og Tyskland. Forandring skal ske gennem dialog. Gensidige anklager og beskyldninger er ikke vejen frem, siger han.

Bartolomiej Sienkiewicz, tidligere polsk udenrigsminister, går så langt som til at sige, at Visegrad-landene lige nu stort set kun er enige om modstanden mod tvungne EU-flygtningekvoter. Når det gælder EU’s fremtid, forholdet til Rusland, energipolitikken og sikkerhedspolitikken skilles vandene. Visegrad-samarbejdet drejer sig dog om mere, fx samarbejde omkring kultur, uddannelse, militær og infrastrukturen, og her er på mange områder skabt resultater.