Vil sanktioner mod Rusland virke, eller kan de give bagslag?
Af Michael Skovgaard
Rusland: Som den første reaktion på Ruslands indmarch i Ukraine har Tyskland sat en stopper for ibrugtagningen af Nord Stream 2. Derudover truer USA og Vesten med en række andre sanktioner – Det skriver AFP. Men men hvem kommer de til at ramme, og i hvor høj grad er Rusland forberedt? Vi bringer et overblik.
Personlige formuer
Washington overvejer at straffe Putin personligt. Biden har ikke defineret nøjere, hvordan det vil komme til udtryk, men man vil sandsynligvis forsøge at indefryse Putins formue i det omfang, det nu er muligt. Det samme gælder oligarkerne i Putins inderkreds, hvoraf de første allerede er ramt af sanktioner.
Bank- og energisektor
Moskva vil blive hårdt ramt, hvis Rusland bliver smidt ud af betalingssystemet SWIFT. Det vil ramme banker og betalinger til og fra udlandet. Der ventes også sanktioner mod Ruslands lukrative energisektor. Desuden drøftes et forbud mod eksport af af teknologi til Rusland. Senest har USA besluttet at udelukke Rusland fra al vestlig finansiering.
Ruslands valuta- og guldreserver
Efter annekteringen af Krim i 2014 blev der iværksat sanktioner mod Rusland, hvilket førte til en svækkelse af den russiske valuta og færre udenlandske investeringer. Siden da har Kreml anstrengt sig for at skabe en „fæstning“, som skal forhindre et sammenbrud, når og hvis sanktionerne for alvor træder i kraft.
Moskva er forberedt: 1. januar var der 13,5 bio. rubler (157 mia. euro) i de russiske statsfonde, hvilket svarer til 12 procent af BNP. Desuden er Rusland et af de mindst forgældede lande i verden. Dertil kommer store guld- og valutareserver i den russiske centralbank.
Igennem flere år har Rusland satset på at gøre sig uafhænig af dollar og har i højere grad afregnet i euro eller andre valutaer med handelspartnere. Desuden har man indført betalingssystemet Mir, som er en regional konkurrent til Visa. Mir bliver i stigende grad brugt i Rusland og tidligere Sovjet-lande. Det betyder, at den menige russer ikke nødvendigvis vil bliver ramt, hvis Rusland bliver smidt ud af SWIFT. Hvis det sker, vil man ikke kunne benytte internationale betalingskort som Mastercard og Visa i Rusland.
Ulemper for Vesten
Sanktioner mod Rusland kan dog give bagslag for Vesten, og det er ikke blot manglende gasleverancer. Bliver Rusland smidt ud af SWIFT, bliver det vanskeligt at betale for leverancer af gas, olie og andre råstoffer, og Rusland vil i så fald satse på at sælge mere gas til Kina.
I de forløbne år har Rusland reageret med modsanktioner. Landet forsøger i stigende grad at undgå import af fødevarer, således at man kan leve uden for eksempel hollandske tomater og franske oste. Putin har derfor betegnet de gældende sanktioner som en egentlig „chance“ for Rusland, da man vil satse på egenproduktion af disse fødevarer i stedet for import.
Hvem bliver berørt af sanktioner?
Hidtil har den politiske elite og oligarkerne i Putins inderkreds endnu ikke været synderligt berørt af de gældende sanktioner, selv om den samlede værdi af de russiske rigmænds formuer er faldet i starten af 2022. Ganske anderledes ser det dog ud for befolkningen som helhed. Købekraften er blevet svækket på grund af den høje inflation og valutaens kursfald.
Importerede produkter som mobiltelefoner og computere er efterhånden blevet uopnåelige for den almindelige russer i lighed med udlandsrejser. Dermed fremstår middelklassen og mindre firmaer som de største tabere. Indtil videre har det dog ikke fået Kreml til at ændre kurs.
Det kan dog blive tilfældet alt efter omfanget af kommende sanktioner mod de russiske oligarker og Putins inderkreds. London har netop meddelt, at de bebudede indefrysninger af russiske formuer er sat i værk. I første omgang drejer det sig om fem russiske banker og tre oligarkers formuer.