Vidste du, at Nicolae Paulescu ……………….?

 

Nicolae Paulescu

Nicolae Paulescu

Rumænien: Vidste du, at Nicolae Paulescu opdagede insulin? Nicolae Paulescu var rumænsk professor fra Bukarest og opdagede i 1916 en ekstrakt, som han afprøvede på diabetiske hunde, og som viste sig at have normaliserende effekt på blodsukkerniveauet hos hundene.

Paulescu måtte afbryde sine forsøg på grund af Første Verdenskrig, men skrev i 1921 en afhandling om sine forsøg.

Det var to videnskabsmænd fra Toronto Universitet, Frederick Banting og J.J.R. Macleod der fortsatte Paulescus forsøg og som i 1923 fik Nobelprisen for opdagelsen af insulin.

Paulescu blev ikke nævnt for sine forsøg, og det fik professor Ian Murray fra Glasgow til at arbejde for at rette op på, hvad der efter hans egne ord var “en historisk uretfærdighed”.

Det lykkedes for ham, og Nicolae Paulescu fik en oprejsning for sine forsøg, som han gennemførte før, Frederick Banting og J.J.R. Macleod indledte sine forsøg, som altså endte med Nobelprisen for opdagelsen af insulin. ota

Share This