“Vi må erkende realiteterne, en liberal intellektuel er ikke den bedste allierede, når kuglerne flyver”

Hynek Kmonicek Foto: ZizouCZ

Hynek Kmonicek Foto: ZizouCZ

Af Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Direktør for den tjekkiske præsidents kontor for internationale anliggender Hynek Kmonicek giver i et interview i den tjekkiske avis Pravo udtryk for sine holdninger til situationen i Europa og de terrorangreb, som har ramt Europa, senest på julemarkedet i Berlin. Ifølge Hynek Kmonicek har Europa fortsat en lang række muligheder for at løse problemerne og undgå ekstreme situationer, men det er ifølge ham nødvendigt, at de europæiske politikere erkender realiteterne.

“Vi er alle nødt til at erkende realiteterne og med dem også, at liberale intellektuelle, som regel ikke er de mest praktiske allierede, når der bliver skudt mod en, siger Hynek Kmonicek.

Han mener, at terrorangrebet i Berlin endnu engang har vist, at situationen i Europa kræver handling og “den europæiske demokratis legeme kræver en blodigt men præcis kirurgisk indgreb”.

“Vi er nødt til klart og tydeligt afklare, hvad der er overbevisningsfrihed og religionsfrihed og hvor disse friheder ender. Loven skal klart definere, at alle har ret til en hvilken som helst overbevisning og religion, men ikke eksempelvis til at prædike had mod den kultur, som giver dem husly, eller at man ikke kan kontroleres, fordi ens ansigt er dækket til, siger Hynek Kmonicek.

Hynek Kmonicek mener, at vi har været heldige og har fået lov til at være naïve i lang tid, men at det er nødvendigt endelig at tage den sunde fornuft i brug, da en hver civilisation er nødt til at beskytte sig selv.

“Hvis flygtninge er virkelige flygtninge, dvs. mennesker som midlertidigt er tvunget på flugt og som er taknemmelige for vores beskyttelse, vil de helt sikkert forstå det, siger han og tilføjer:

“Vores liv og livsværdier er forskellige, der findes ingen universal tilgang. Når jeg er hjemme hos mig selv, vil jeg ikke lade andre diktere mig min måde at være på, mens hvis jeg er på besøg hos andre er jeg nødt til at opføre mig på en anden måde. Jeg går heller ikke rundt i Riyadh iført jødehat og med et juletræ i hånden, siger Hynek Kmonicek.

“Det handler om, hvordan vi kan bevare Europa således, at vi fjerner elitær neomarxistisk liberalisme fra venstrefløjen og manden i den lange lederfrakke med de nemme opskrifter fra højrefløjen. Hvis ikke vi kan det, kan vi risikere, at mennesker vil føle sig mere og mere truet og bliver smigret af den første slagter, som erklærer sig selv for en lang bedre kirurg end tidens politiske operatører. Så bliver det først rigtig interessant, siger Hynek Kmonicek.

Han er dog bange for, at Tyskland og Europa ikke vil lære, heller ikke efter det seneste terrorangreb i Berlin.

“Med mit kendskab til den tyske logik, må jeg analysere mig frem til, at mange liberale politikere i Europa fortsat er bange for at ændre deres grundlæggende tilgang. De er bange for de begrænsninger, som terroristerne sådan set dikterer os at vedtage. De er bange for, at vores forsvar vil ødelægge de friheder, som er grundlaget for vores kulturelle identitet. Men vi befinder os længe i en situation, hvor vores reaktioner skal svare til aktionerne. I Tjekkiet siger vi “give tilbage med samme mønt”. Hvis organiserede subjekter jæger europæere i deres egne gader og stræder som harer, er det vores pligt at sikre, at de ikke bliver ofre af vores eget demokrati, siger Hynek Kmonicek.

Share This