Var det påståede kupforsøg i Tyskland en reel trussel mod demokratiet, eller var det et PR-kup? 

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Razziaen i Tyskland mod den såkaldte „prins“ og hans revolutionære sekt Die Reichsbürger er blevet slået op som den største anti-terror aktion i Forbundsrepublikkens historie. 3000 mand var i aktion for at anholde 25 personer på flere adresser rundt om i Tyskland.

Men hvor alvorlig var truslen, når det kommer til stykket? Og hvorfor varslede myndighederne pressen før aktionen? Medlemmer af Forbundsdagen fra partiet Die Linke oplyser til Berliner Zeitung, at pressen og ledende politikere var blevet informeret 14 dage forinden, således at pressen kunne forberede alt og være på plads, mens de anholdte blev taget på sengen og ført væk for rullende kameraer.

Normalt ville en sådan aktion blive udført diskret i ly af natten, hvis der var tale om en reel trussel, og i og med at aktionen var lækket på forhånd, var der en reel fare for, at de mistænkte kunne undslippe. 

Men historien havde alt til at trække overskrifter. En forvirret 71-årig efterkommer af en tysk fyrsteslægt, som skulle udråbes til ny kejser, en kvindelig dommer  og tidligere medlem af Forbundsdagen for AfD, som skulle være ny justitsminister og dertil nogle mere eller mindre aktive folk fra den tyske hær. Den store indsats blev begrundet med, at de mistænkte måske var svært bevæbnede. Det er indtil videre ikke bekræftet. Ud over mere eller mindre lovlige skydevåben fandt man også armbrøste og slangebøsser under ransagningerne

Et afgørende punkt er, om der reelt var tale om aktive ledende personer fra tyske eliteenheder. Berliner Zeitung foretog opkald til hærledelsen, som bekræftede, at de anholdte med tilknytning til hæren ikke havde reel indflydelse, kamperfaring eller kontakt til elitesoldater. De arbejdede primært med logistik og andre opgaver. 

Flere danske medier hoppede også på historien. Den relativt lille sekt Die Reichsbürger, som længe har været overvåget og tæller 20.000 personer, blev af et førende formiddagsblad beskrevet som en gruppe med stor tilslutning. En  anden avis gjorde et stort nummer ud af, at medlemmerne var fra samfundets top. Andre formåede at forveksle sekten med andre protestbevægelser som de såkaldte querdenkere og Qanon-tilhængere, vaccinenægtere eller Pegida-bevægelsen. Alle bevægelser, som har langt flere tilhængere, og som dybest set ikke har ret meget med Reichsbürger-bevægelsen at gøre. Desuden blev der spekuleret i, om Putin skulle stå bag det hele. Det er heller ikke blevet bekræftet. Det er kun fastslået, at „prinsen“ skulle have forsøgt at kontakte Putin kort før aktionen. 

Så spørgsmålet er, om Reichsbürger-sekten udgjorde en reel fare for demokratiet, og om de overhovedet ville have været i stand til at gennemføre et planlagt angreb på Rigsdagen eller et reelt kupforsøg. De ville sandsynligvis være blevet lagt i håndjern på stedet eller neutraliseret på anden vis. Og uden en magtbase i form af støtte fra hæren eller andre større grupperinger kan man i praksis ikke bare storme ind i Rigsdagen og udråbe en ny regering. Bevægelsen har været under opsyn af myndighederne i lang tid. Den formodes at tælle godt 20.000 tilhængere, og det vurderes, at 10 procent er parate til at gribe til vold for at omstyrte demokratiet. I øvrigt er en stor del af tilhængerne systematisk blevet frataget våbentilladelser igennem de seneste år.

Regeringen og myndighederne kan nu glæde sig over en veloverstået aktion med god PR-værdi, og det helt store scoop er naturligvis, at et tidligere prominent medlem af partiet AfD kan kobles til Reichsbürger-bevægelsen. Spørgsmålet er nu, hvordan myndighederne vil skride ind over for andre bevægelser, som nok har visse træk fælles med Reichsbürger-sekten, men som  slet ikke i samme grad er „veldefinerede“ og velovervågede størrelser.