Vanskelig situation efter valg i Slovakiet

Slovakiets premierminister Robert Ficos parti Smer-HD har vundet valget, men får svært ved at danne regering  Foto: MGlen

Slovakiets premierminister Robert Ficos parti Smer-HD har vundet valget, men får svært ved at danne regering Foto: MGlen

Slovakiet: Det bliver vanskeligt at danne regering efter gårsdagens valg i Slovakiet. Otte partier, heriblandt det ultranationalistiske yderliggående parti Folkepartiet Vores Slovakiet er kommet ind i det slovakiske, 150 mandater store parlament. Det bliver svært for partierne at danne koalition, skriver slovakiske medier.

Det er det regerende, premierminister Robert Ficos, parti Smer-HD der med 28,3 procent af stemmerne har vundet valget, men partiet har brug for tre koalitionspartier, hvis det skal danne regering. Højre partierne har heller ikke stemmer nok til at danne regering alene.

Robert Fico forventer, at det nu vil tage en længere tid end normalt til Slovakiet får en ny regering.

”Vi har regnet med et resultat der var fire til fem procent bedre. Smer har en pligt til at danne en stabil regering, det bliver ikke nemt. Vores pligt er at gøre alt for, at der ikke bliver for mange eksperimenter, siger Robert Fico til slovakiske medier.

Share This