Valget i Ungarn, sidste fase, med krigen i Ukraine et centralt tema
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ungarn: Valgkampen i Ungarn er gået ind i den afsluttende fase. Og krigen i Ukraine har sat sig dybe spor. Det fastslår analyse i ”Balkan Insight” (14.3.2022). Samme dag som valget 3. april skal der afholdes en længe planlagt folkeafstemning om anti-LBGT lovgivningen. Den har været ønsket af Fidesz, Viktor Orbáns parti. Den får slet ikke samme betydning som først ventet. Oppositionen havde planlagt at få emner som korruption, lærerlønninger og etablering af en afdeling af det kinesiske Fudan universitet i Ungarn bragt ind i valgkampen som centrale emner.
Den russiske invasion og krigen i Ukraine har overskygget både folkeafstemningen og de omtalte valgemner. Oppositionen slår på, at valget den 3. april er et valg mellem ”øst” og ”vest” og/eller NATO/EU over for Rusland/Kina. Hvilken verden, ”øst” eller ”vest”, skal Ungarn tilhøre? Det spørgsmål er gentagne gange rejst af oppositionens ministerpræsidentkandidat Péter Marki Zay. Ungarn skal, siger han, vælge Europa, frihed og økonomisk vækst i stedet for øst, slaveri og social nedtur. Skal Ungarn være ”Putins tjener”?
Den udlægning afvises af Fidesz og Viktor Orbán. Her får vi en helt anden fortælling (”narrative”), gående på fred og stabilitet. Ungarerne skal vælge mellem højre (regeringen) der står for fred, og venstre (oppositionen), der ønsker krig. Ungarn skal bakke op om fredsforhandlingerne. Tyrkiet bliver rost for at indtage rollen som mægler og vært for forhandlinger. Ungarn skal ikke, som oppositionen vil det, sende tropper og våben til Ukraine og heller ikke tillade transport af våben via Ungarn, også selv om NATO ønsker det. Vestlige sanktioner skal ikke standse energiforsyninger fra Rusland. Det vil gå ud over stabiliteten og blokere forhandlingsløsninger. Vi ser ikke som polakkerne Rusland som en eksistentiel trussel, lyder det fra Agostan Samuel Mraz, leder af den regeringsvenlige tænketank ”Nezopont” instituttet.
Flere iagttagere henviser Ungarns egne historiske erfaringer med Rusland/Sovjetunionen. Den ungarske folkeopstand i 1956 blev slået brutalt ned via den russiske invasion, men fra begyndelsen af 1960erne fulgte Ungarn under Janos Kádárs ledelse en pragmatisk linje over for Sovjetunionen/Rusland, kaldt ”kadarisme” og ”goulashkommunisme”. Den pragmatiske politik, som Orbán har ført over for Rusland siden 2010, kan på en måde siges at være i tråd med Kádárs over for Putins Rusland.
Spørgsmålet er, hvem krigen i Ukraine gavner mest på valgdagen, oppositionen eller regeringen? En del meningsmålinger giver Fidesz et par point ekstra på grund af krigen i Ukraine og igen et flertal i parlamentet, formentlig mindre end hidtil. Ungarn har ikke oplevet samme store massedemonstrationer rettet mod Rusland og krigen i Ukraine som i Tjekkiet og Tyskland. Men mange vælgere føler sig usikre og desorienterede. Oven i krigen i Ukraine og den russiske invasion har Ungarn dog voksende økonomiske problemer, den ungarske valutas nedtur og høj inflation.