Ad

Valget i Polen på søndag, spænding til det sidste

Det polske parlament Sejm Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Det vigtigste valg siden 1989! Sådan karakteriserer mange det valg, der skal afholdes i Polen søndag. Det første frie valg tilbage i juni 1989 var en folkeafstemning før og imod det gamle kommunistiske system. Valget på søndag en folkeafstemning er et valg for eller imod det illiberale demokrati, der er blevet praktiseret i Polen siden 2015. Skal det fortsætte?

Oppositionen og liberale frygter, at Orbáns illiberale demokrati vil rodfæste sig i Polen, hvis den nuværende regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet er i stand til at fastholde flertallet i parlamentet. Den opfattelse deles af mange, især liberale, Grønne og Socialister, uden for Polens grænser.

Donald Trump vil næppe være utilfreds. Kort sagt: Vil ”Budapest komme til Warszawa”? Vil regeringen kunne fortsætte med at dreje Polen væk fra det liberale demokrati?  For blot få uger siden tydede alt på, at den nuværende regering ville vinde sikkert. Her før valget er spørgsmålet snarest: Vil Lov og Retfærdighedspartiet og dets højrekoalition (”Forenet Højre”) igen få flertal alene? Det kommer, som vi skal se, meget an på valgdeltagelsens størrelse og omfanget af stemmespild hos oppositionen.  

Ved sidste valg fik Lov og Retfærdighedspartiet med godt 37 pct. af stemmerne absolut flertal i parlamentet pga. stort stemmespild blandt partierne i opposition, der ikke ikke i stand til at samle kræfterne. Det kan gå noget anderledes denne gang. Lov og Retfærdighedspartiet står i meningsmålingerne til 40-45 pct. af stemmerne, mere end sidste gang. Men bliver stemmespildet blandt oppositionspartierne minimeret, er det formentlig ikke nok til igen at få flertal i parlamentet alene. 

Oppositionen optræder ikke i én samlet blok. Partierne Borgerplatformen, Moderne (”Nowoczesna”) og De Grønne går til valg sammen og vil utvivlsomt blive den største enkeltgruppe i det ny parlament efter Lov og Retfærdighedspartiet. Venstrefløjen blev ved sidste valg slet ikke repræsenteret i parlamentet pga. partiopsplitningen, men denne gang optræder partierne ”Sammen” (”Razem”), ”Forår” (”Wiosna”) og SLD i fællesskab og vil formentlig opnå et eller andet sted mellem 10 og 15 pct. af stemmerne, klart over spærregrænsen på 5 pct. Bondepartiet PSL og det højre-populistiske Kukiz-15 optræder sammen, får formentlig også stemmer nok til at komme i parlamentet, men helt sikkert er det ikke.

Tidligere præsident og frihedshelt Lech Walesa støttede tidligere Borgerplatformen, men nu har han besluttet sig for at stemme på bondepartiet PSL. Det kan måske have betydning. Det ekstreme højre-nationale Konventet forventes at komme under spærregrænsen. Men kommer Konventet i parlamentet kan Lov og Retfærdighedspartiet blive afhængig af det ekstreme højre for at danne regering. Det vil være et mareridt for regeringen og Jaroslaw Kaczynski.  

Det store spørgsmål bliver som sagt valgdeltagelsen. Stor valgdeltagelse skønnes at være til fordel for den siddende regering og Lov og Retfærdighedspartiet, og især hvis den er særlig høj i de mindre byer og i landdistrikterne. Her får regeringen klart flest stemmer. En særlig høj i de store byer er modsat godt for oppositionen.

Ved lokalvalgene sidste år lykkedes det oppositionen at mobilisere vælgerne i de store byer, hvilket gav oppositionen mange borgmesterposter. Modsat ved Europaparlamentsvalget i maj. Her steg valgdeltagelsen mest i de mindre byer – til Lov og Retfærdighedspartiets fordel.

Valgprognoser har før taget fejl, meget skyldes usikkerhed om valgdeltagelsens størrelse. Omkring 70 pct. siger, når de bliver spurgt, at de vil stemme, men mange vælger alligevel sofaen. Valgdeltagelsen har ofte været omkring de 50 pct., måske under. Så partierne på begge fløje gør alt for at mobilisere egne vælgere, få dem til at stemme. Målinger før valget tyder på, at villigheden til at stemme størst blandt centrum-venstre vælgere, mindre blandt vælgere til højre. 

Valgeksperter i Polen er enige om, at regeringen og Lov og Retfærdighedspartiet har evnet at føre valgkampen mest professionelt; partiet har i hvert fald været dygtig til at komme på valgturne i hele landet. Lov og Retfærdighedspartiet er også i stand til at præsentere vælgerne for et sammenhængende program, og takket være det større økonomiske råderum og besiddelsen af regeringsmagten er der ydet ekstra penge til eksempelvis pensionister, lavtlønnede og børnefamilier. Penge i lommen tæller for mange mere end retsforhold og mediefrihed. De sociale medier bruges mest af oppositionen, iflg. polske medier benyttes facebook hele ti gange mere af oppositionen end regeringen! 

Oppositionen består jo af flere partier, liberale og socialistiske og højrenationale og har derfor naturligt nok haft svært ved at præsentere de polske vælgere for et sammenhængende alternativt program.

Valget i Polen på søndag har stor betydning for Europa. Polen er jo et stort land og vigtigt placeret geografisk. Genvælges regeringen vil Polen fortsætte den euroskeptiske linje, arbejde for et ”nationernes Europa” og modsætte sig overnationale beslutninger i EU, når det gælder fx sikkerhedspolitik, retsforhold og flygtningepolitik.

Uden at spørge EU og NATO har Polen forhandlet sig frem til etablering af amerikanske baser i Polen og støtter den amerikanske krav, når det gælder Iran, Northstream II og køb af våben. Kritikere i Polen kalder forholdet til USA ”servilt”. Populister rundt om i Europa er gået tilbage ved flere parlamentsvalg. At det sker i Polen er ikke sikkert. Europa trækker i hvert fald vejret. Vi bliver klogere på søndag-mandag, når alle stemmerne er talt op.