Valg i Polen -Roden til dagens ideologiske modsætninger

Kommentar af Michael Hardenfelt

Polen: Traditionalisterne vil bare leve, sådan som man altid har gjort. Man ved godt, at der er mænd, som sutter på andre mænds pikke eller stikker den ind i andre mænds numsehul. De fleste mennesker går ikke og snakker om den slags ting i dagligdagen. De vil bare gerne være fri for at skulle forholde sig til andre menneskers seksualitet i det hele taget. Og når man så får forklaret, at homoseksualitet, pædofili og manglende kønsidentitet er importvarer fra Vesten, så kan man trods alt glæde sig over at have en regering, som holder fast i polsk normalitet.

Lidt det samme gælder for abort. Mange kvinder har selv fået en provokeret abort, og ellers har de en veninde eller en søster eller datter, som har fået en. Det er den slags slag, livet giver en. Men man har trods alt klaret det, på den ene og den anden måde. Det er ikke noget man er stolt af, ikke noget man taler højt om, men man er ikke uden forståelse og tilgivelse for de, som får foretaget en abort. Men derfra og til at staten skal autorisere og gennemføre mord på små børn, der er trods alt et stykke. En meget stor del af den polske befolkning støtter en lempelse af abortlovgivningen, men mange traditionalister synes, at det trods alt nok er meget godt, som det er nu. Man kan jo tage til udlandet eller finde en klog kone, og så nemt skal det vel heller ikke være.

Normen for mange mennesker er familie, hvor en mand og en kvinde lever sammen og avler nogle børn. Vi er alle syndere … det er et begreb, alle polakker og katolikker kender til. Derfor accepteres synd, men synd må aldrig blive normen. Når man ser, at unge har det godt med at leve alene uden at stifte familie og at mænd lever med mænd i ægteskabslignende forhold, så krakelerer verdensbilledet. Og hvem skal i øvrigt forsørge de gamle, hvis der bliver født færre og færre børn?

Jeg tror, at mange med en traditionel livsstil måske kunne være indstillet på langsomme forandringer, men med al den larm, der ses omkring normer, føler mange, at de er udsat for et anti-korstog, som vil fratage dem retten til deres traditionelle levevis og bekæmpe religionen. Den megen snak om præster, som seksuelt misbruger børn, er en del af dette. Mange føler, at det er kirken, som bliver angrebet, og ikke den enkelte seksualforbryder.

Modsætningen mellem Vestlig livsstil og traditionel livsstil kan heller ikke undgå at blive et spørgsmål om store byer og provinsen eller landsbyer, hvor udviklingen ikke går så hurtigt. Man føler – som resten af landet – at man har fået det bedre økonomisk i de senere år, men man ser og hører også historier om, hvor mange penge de tjener i de store byer. Og en gang i mellem kommer en af de fortabte sønner eller døtre hjem i underligt tøj og leger Erasmus Montanus. Det hele lugter af svindel og humbug, og så er det bedre endnu en gang at vende sig mod de traditionelle værdier.

Men vi kan jo alle sammen se at den polske regering er korrupt og ødelægger de demokratiske institutioner!!!

Ja – alle vi Erasmus Montanus’er er fuldt bevidste om, at PiS-regeringen betragter Polen som ”deres”, at de mange statskontrollerede virksomheder er beregnet til at indsætte direktører og konsulenter med enorme hyrer, der fungerer som en slags politisk ledelse af store og enorme virksomheder. Og jo længere de sidder i stillingerne, jo længere ned gennemtæres erhvervslivet af politisk udnævnte familiemedlemmer og venner. Domstolene … dem har jeg skrevet så meget om, de forsvarer sig stadig, men for hver dag der går, bliver domstolene mere og mere underlagt partiapparatet.

And so what? Har du ikke vigtigere ting at tage dig til. Det har altid været sådan, at de på den politiske top hjalp deres venner og familie til gode jobs. Det ved man i Polen. Man husker i særdeleshed den ekstremt korruptionsramte SLD-regering fra 2001-2005. For mange mennesker er det ikke verdens ende, specielt ikke, hvis de føler regeringen kommer dem til hjælp, når de er i økonomisk nød.

Og så domstolene? Helt ærligt. Hvem har sagt, der kun findes et ordentligt system. Hvis Polen vil indrette sig på sin måde, så må vi vil have lov til det, vil mange mene. Og dommerne hører også til eliten, så hvis de bliver pillet lidt ned, så gør det ikke noget. Og bortset fra det, hvad vedrører domstolene egentligt almindelige mennesker?