Valg i Polen – Retssystemet, er det der med retsreformer i virkeligheden så vigtigt?

Kommentar af Michael Hardenfelt

Polen: De fleste mennesker har det i virkeligheden nok lidt som Candide, som efter at filosoffen Pangloss har oplistet alle de fejl, der er begået, og som er skyld i deres nuværende elendige levevis, svarer: Det har De ret i, men vi må dyrke vores have.

Polakkerne vil dyrke deres have, de vil forelske sig, tage på ferie, have et job eller en forfremmelse, købe en lejlighed, opbygge en tilværelse. Polakkerne har ikke danske unges bevidsthed om, at staten nok skal tage sig af dem. Hvis man ikke arbejder hårdt i Polen, falder man igennem, med mindre familien hjælper. Så der er andre ting, som er vigtigere end millimeterdemokrati, domstolenes uafhængighed, magtens tredeling og andre smukke principper. Jeg har indtryk af at mange mennesker simpelt hen tænker FUCK DET DER – giv os nogle rigtige problemer.

Med andre ord – det der tæller for langt de fleste mennesker er dagligdagens problemer. Det kan godt være, at enkelte kommer i klemme i systemet, men det drejer sig om mennesker, som ikke kan holde snuden for sig selv. Hvis man er grådig og vil frem i magteliten, så vil mange ”almindelige” mennesker være tilbøjelige til at synes, at sådan er livet i magtens cirkler. Hvis man vil deltage, må man være indstillet på, at det kan gå galt. De fleste lever bare et normalt liv.

Og langt de fleste mennesker ser altså ikke tv-avis (og hvis de ser den, ser de den, der tilhører deres egen politiske fløj). Få læser aviser. Man bliver orienteret fra sociale medier og samtaler af folk, som er nogenlunde som en selv. Det hele er nogenlunde som i Danmark. Der er nok flere, som bor på landet, og som derfor er endnu længere væk fra store principielle diskussioner.

Selv oppositionen har fundet ud af, at man ikke længere kan aktivere folk med magtens tredeling og retssystemets uafhængighed. Mange mener, det hele er råddent alligevel, men meget få forstår de finere detaljer. Og når alt kommer til alt, så er det jo ikke Vorherre, som har fastsat systemet. Hvis folket vælger et parlament, vil mange føle det naturligt, at parlamentet bestemmer.

Så for at gøre det helt enkelt, retssystemet og demokratiske principper betyder uendeligt lidt i den polske valgkamp. Det eneste oppositionen har tilbage at hamre løs på er, at en utrolig masse milliarder fra EU’s genopretningsfond er blokeret, fordi Polen ikke retter sig efter EU-domstolen. Det er penge, som folk kan forholde sig til, men spørgsmålet er, om det ikke giver modsatrettede effekter. Mange af regeringspartiets vælgere vil mene, at de har fået dækket deres basale fornødenheder. Med andre ord, Polen er ikke længere så fattigt, at landet må tigge. Og man sælger heller ikke sig selv til højestbydende – i hvert fald ikke når ordene falder så direkte som de gør her: Penge for retsstat! (det kan godt være man kan sælge sig selv, men så skal der være en illusion om sympati).